Æ Piel

Uddrag af bogen “Årre Sogn” som kan købes på arkivet.

Æ Piel
Fortalt af Sigrid Friis Johansen
Overtroen har gennem alle tider haft stor magt over folk, og da man i ældre tider havde langt til læge, brugte man i stedet kloge mænd eller koner.
Årre har også haft sin »kloge mand«, Jens Piil, og utallige er de historier, der fortælles om ham. Man sendte bud efter ham, hvis kalve døde eller grise blev syge.
Men måske var han nok mest frygtet. Bl.a. var der mange, der ikke kunne lide at få ham i stalden, da han kunne forgøre dyrene.
På en gård, hvor han hentede mælk, lagde han stokken på ryggen af en kalv, og man påstod, at den derefter ikke voksede.
Samme sted var han en aften inde i køkkenet. Han stod da og stirrede på husets datter, og da hun senere fik Sct. Veitsdans, var man overbevist om, at æ Piel havde forgjort hende.
Nogle søgte ham for at få vorter sat væk, eller for at få helbredt tandpine. Et par piger så engang, at han samlede en lille sten op, spyttede på den og rullede den i hånden. Stenen skulle lægges på den syge tand!
Det mest mystiske, der er fortalt om ham, er nok, at han kunne malke naboens køer ved at hugge en kniv i bjælken. En mand påstod, at han selv havde set, at mælken strømmede ned fra loftet. Man påstod også, at han kunne standse løbske heste. Og engang han havde fået et benbrud, skal han have sagt, at æ pien og æ blod var han selv herre over.
Så måske han alligevel har kunnet mere end sit fadervor!