Bondens kår i fortid og nutid

Bondens kår i fortid og nutid.

En fortælling om bondens vilkår i Årre gamle sogn, fra omkring 1600 og frem til ca. 1960.
Fortællingen er nedskrevet i 3 kladde hæfter af Georg Hansen Tranbjerg Årre. Kladdehæfterne har vi liggende på Årre Lokalhistorisk Arkiv.

Ordliste på de sidste sider.

At skildre bøndernes kaar gennem tiderne er ikke let, for der har været onde og gode aar, dengang saavel som nu; men altid er det de onde aar vi fin¬der i beretningerne, for da blev der intet til skatter og landgilde, da holdt det haardt nok, at faa til det daglige livsfornødenhed. Alligevel klarede en¬hver sig ikke lige godt, selvom jorden blev dreven i fællesskab, og selvom enhver begyndte paa det samme arbejde paa samme dag f.eks. pløjning, harv¬ning, saaning og høstning, saa blev enhver gaard ikke derfor drevet lige godt. Enhver gaard havde sine bestemte agre i de samme tægter aar efter aar, der¬for kunne mandens personlige dygtighed nok gøre en del til, at avlen blev større paa den ene gaard frem for den anden. Hvis manden var gammel eller uduelig lejede han tit et stykke mark eller eng ud til een af naboerne, der saaledes kunne avle mere.
   Særlig onde tider gik over landet i det syttende aarhundrede, krig og pest rasede, Aarre sogn maatte tage sin store part af ulykkerne. I 1643 oversvømmedes hele Jylland af svenskerne, to aar efter 1645 befalede hans Majestat, at der skulle tages syn over, hvor meget hans gods havde lidt af krigen..
   Her i Aarre hørte to gaarde og to bol under kronen, Gunderup, Jyllerup og Tranbjerg var alle gaardene under kronen.. Efter beretningen kan man nogenlunde skønne, hvordan tilstandene var. Der blev opskrevet, hvor mange heste og nød (kreaturer) der var tilbage, samt hvor stor udsæden af korn var, i forhold til hvad der ellers saaedes. Udsæden varierer noget, nogle har kun faaet halvt sædl lagt, andre mangler kun en trediedel, nogle endnu mindre.
   Det synnes, som Tranbjerg er sluppet billigst, næsten al sæden er kommen i jorden, og af heste og kvæg er der, hvad der staar i forhold til en kvæg¬ skat, der blev opkrævet nogle aar før. Noget lignende gør sig gældende i de andre byer i Aarre. Nogle steder har fjenden plyndret, i beretningen hedder det: Anders Nielsen, 1.boel (det er den nuværende Galtho, som paa det tidspunkt var et boel) beholden 1 kue, havde saaed 2 schipp korn, hans fulde sæd er 4 schipp. fraplyndret hans hustrus kaabe og andre klæder, mer end for 20 rigsdaler. Hans huse er onde og meget forfaldne.
   Det lyder noget mærkelig, at det var hans kones kaabe; men soldaterne havde tit deres koner eller andre fruentimmere med, hvorfor der nok kunne blive brug for klæder.
   Aarre sogns ældste kirkebog giver bevis for, at soldaterne havde kvinder med. Aar 1658 staar der: En svensk kvartermesters barn døbte jeg i stuen i Tranbjerg, blev kaldt Elisse.
   Hos Tamis Oluffsen, Aarre er det gaaet endnu værre, der staar: ”Fraplyndret af Suenchen mer end for 100 Rdr.” Hvis Thames ikke har overdrevet var det i disse tider en hel formue. Hos Niels Jørgensen, Gunderup, er der taget en god hest. Haardt har krigen været for Willands Michelsen, Gunderup beholdt 2 nød og en hest, har saaet 7 skp. rug og 1½ ørte byg, er en fattig, blind mand, og var en fattig mand før, hans huse er onde og bygefældige.
   Der næves ikke i beretningen, hvor mange heste og kreaturer de havde før krigen, men da der staar, om Niels Jørgensen, fraplyndret en god hest, saa kan man vist gaa ud fra, at det ikke har været almindeligt, at fjenden tog dyrene.
   Lensmanden paa Riberhus omtaler i sin beretning 1651, forholdene i Gunderup hvoraf ses, at de har været i høj grad forarmet:Udi denne byer meget uagt gods og derover forarmet og endnu højt forskyldt, og endog de udi salig Hr. Albret Skeels tid har bekommet noget afslag af landgildet, saa vil dog hver mand med ½ ørte rug og ½ ørte byg aarlig afslag hjælpes, og desforuden med et aars landgilde fri, om godset ellers skal blive ved magt. Ligeledes omtales en mand i Jyllerup, Niels Enevoldsen er forarmet udi ufreds tid, kan nogenledes hjælpes med halv landgilde fri et aar.
   Igen 1658 var der krig, og igen blev Aarre Sogn ramt. Præsten, Anders Hansen i Roust, skriver herom i kirkebogen: Ved en begravelse i Aarre fraplyndrede de svenske mig udenfor kirken mine heste og vogn, der fast var god for 60 Rigsdaler. Hvor megen fortræd end krigen førte med sig, saa var det for intet at regne mod pesten, der fulgte i krigens kølvand, denne forfærdelige sygdom, der væltede ind over sognet i 1659. Den bortrev hele familier, ja flere gaarde kom til at ligge øde, hvad sorg, nød og elendighed, den førte med sig, er ikke til at beskrive. Ved gennemgang af den gamle gulnede kirkebog, hvor disses navne, der døde af pesten er optegnet, faar man det stærkeste indtryk af begivenhederne. Præsten er dybt nedbøjet over de mange dødsfald, enkelte faar en bemærkning, Mads Jepsen, Jyllerup, en oprigtig mand Christen Christensen Jyllerup, en god dansk mand, det kunne synnes, som de ikke alle, havde været gode danske mænd, der havde vel været store fristelser med, at være indladende over for fjenden, dengang som nu.
94 mennesker bukkede under for pesten, denne frygtelige svøbe, jeg tænker, det har været omkring halvdelen af sognets folk der bort døde. Intet, eller saa godt som intet, stod til deres raadighed for at raade bod paa denne elendighed. Læger eller fornøden renlighed fandtes ikke paa landet, saa de der blev angrebne og ikke havde megen modstandskraft bukkede under for sygdommen. I Jyllerup døde fire af de fem gaardmænd, som boede der, i Tranbjerg ser det ud, som kun Hans Knudsen var tilbage. Aarre var ogsaa haardt med; men her var det især, børn og gamle folk, der døde. Gunderup syn¬nes, at være sluppet billigst; men her var der alligevel ogsaa dødsfald i de fleste gaarde. Efter den gamle kirkebog nævnes navnene paa de, der døde af pesten. Aarre.: Johan Thomas Hjort – Niels Jørgensens barn – Laurids Pedersens barn – Hans Blok- Peder Andersen – Claus Olufsen – Mette Clausen – Anders Knudsen¬ -Jep et spædt barn – Gregers Jepsen – Peder Poulsen – Hans Hansen – Bol Hanses – Maren Hansdatter – Hans Olufs – Ane Hans Olufs- Oluf Hansen – Karen Hansdatter- Peder Hansens barn, Anneksgaard – Hans P. Andersen – Maren Pedersdatter – Thomas Hansen. Anna Andersdatter – Kirsten – Magret Jes-(deres børn)- Hans Christensen- Anna Hanses – Knud Andersen – Mette Knuds – Poul Madsen – Maren Pouls – Matz Poulsen¬- Søren Poulsen- Hans Poulsen – Peder Christensens barn, Sidse – Maren Pedersdatter – Anna Sørensdatter – Valborg Sørensdatter – Niels Jakobs – Kirsten Christens¬datter – Bertha Christensdatter – Hans og Mikkel Christensen – Maren Jørgens, Jordemoder- Maren Hanses – Niels Jørgensen – Niels Fransen, og børn, Anne og Maren.
    Gunderup:- Jes Christens – Johanne Pedersdatter – Maren Bertelsdatter – Peder Bertelsen – Karen Jesdatter – Niels Jørgensens søn – Bolde Nielsen – Søren Mikkelsen – Peder Sørensen – Johan Pedersen – Niels Neesbjerg – Lion Nielsens¬ Johanne Nielsdatter – Peder Tommesen – Berthe Carlsdatter – Hans Knudsens barn¬ – Niels Nielsens barn – Gertrud Hansdatter – Anna Knuds.¬
   Jyllerup: – Matz Jepsen, en oprigtig mand – Line Hansdatter- Karen Kristens¬ datter- Christen Christensen, en god dansk mand – Hans Andersen – Eskild Hansen – ¬Mikkel Jørgens – Enevold Mikkelsens barn og nok een af hans børn.
   Tranbjerg: – Anders Lauridsen – Ingeborg Jørgensdatter – Mette, salig Peder Jepsøn – Jens Nielsens hustru, Anna Madsdatter – Niels Jensens søn – Mette Jens¬datter – Kirsten Jensdatter – Anne Jensdatter- Birthe Nielsdatter – hendes søn Niels.
   Efter at pesten havde udraset indtraf der, i de næste to aar mange bryl¬lupper, hvad der var naturligt; somme steder var det manden, andre steder ko¬nen, der var bortdød. I hine tider kunne en enkemand eller kone ikke godt klare sig alene ved gaarden, derfor giftede de sig igen. Husbonden, som ejede gaardene, saa sin fordel i, at fæstet blev ordenligt dreven, saa han har nok ogsaa i mange tilfælde hjulpet til Stod en gaard øde, blev jorden ikke dre¬ven, bygningerne forfaldt, skatterne, som hvilede paa gaardene, skulle Hus¬bonden betale ligefuldt, og ingen landgilde blev svaret, han sørgede saa for, at faa en ny mand ind, hvor det var muligt, eller ogsaa overtog en af fæsterne en andens part.
   Efter matrikulen 1664, hvor der i Aarre sogn var 16 helgaarde foruden 7 boel (paa en helgaard kunne der godt være tre til fire fæstere), stod 71/4 hel¬gaard øde, saa det var næsten halvdelen; men kun en boel.
   Efter matrikulen 1688 var der fæstere paa alle gaarde, paa nær det halve af Tranbjerg, og en boel i Aarre, som paa det tidspunkt, endnu var Øde.
   Besætningerne var kun smaa, hvis ellers alle dyrene er blevet talt med, i 1678 blev der udskrevet kop – og kvægskat. To heste, to køer, to ungnød, samt 6-8-10 faar var det mest almindelige paa en 1/4 eller 1/2 gaard. Gaarden i Tranbjerg, som paa den tid, var den største i sognet, svarede en skat paa 5 rigs¬daler. 1 mark og 12 skilling.. Hans Knudsen og hustru, 1 rdl., 5 børn og tjeneste folk, 1 rdl. 1 mark, 8 sk. 3 heste, 3 mark, 1 fole, 8 sk., 4 køer, 4 mark, 8 ungnød, 3 mark, 14 faar, 1 markog 12 sk., 40 svin, 5 mark, 12 bistok, 1 mark.
   Paa denne gaard er der 40 svin, maaske har mange af dem været grise; i hvert fald er det helt ualmindeligt, med saa mange svin, i det, øvrige sogn er der kun syv svin i alt, men Hans Knudsen har nok været leverandør af smaagrise til hele sognet. En saadan kvæg og kopskat var en ekstra skat, som blev udskrevet, naar riget trængte særlig haardt til penge, den efterfulgtes af mange andre i tidens løb; men det var særligt selvejere og haandværksfolk, der maatte skatte.. Bønderne havde deres faste aarlige skatter, saa det var sjældent, der blev udskrevet ekstra skat paa dem.
   Det har knebet haardt nok for mange af dem, at svare deres tiende og land¬gilde, gang paa gang, stævnes mange af dem til Skads herredsting, og bliver dømt, til at svare enhver sit, om det saa til tider, har varet vrangvillighed.
   Men tit var det misvækst, for det er flere gange, det er hele Aarre by, der blev stævnet. Ligeledes hele Gunderup by, paa nær en enkelt mand. Var der et aar med misvækst, slog det haardt. I 1702 klager Gunderup by, ved Niels Nielsen til kongen, om han vil nedsatte tienden paa grund af den store vandflod, saa de intet har avlet af korn eller hø, de har knap korn til sæd, de var blevet over faldet af uvejr, med hagl og regn; imidlertid blev de ikke fri, for at betale tienden.
   Værre blev det i 1709, da rugsæden i den haarde vinter frøs væk og blev ødelagt. Niels Nielsen, Gunderup Niels Christensen, Aarre og Hans Hansen, Tranbjerg blev udvalgt af Herredsfogden til at syne og give indberetning, hvor stor skaden var, paa kgl. Majestæts gaarde, derefter kom turen til Enderup¬holms tjenere. I Gunderup havde de tre tægter saaet med rug, paa de to tægter kunne de avle det halve af udsæden; men jorden var med kiddike og andet ukrudt overgroet, paa den tredie tægte, hvor de tilsammen havde saaet tyve tdr. rug, var der intet, hverken til foder eller korn, kun kiddiker og ukrudt. Alle hav¬de eftersaaet rugen; men vejrforholdene havde ikke varet gunstige, saa resul¬tatet var kun halv udsæd.
   Den største gaard i Gunderup, Niels Nielsens, var der saaet15 til 16 tdr. rug, og der avledes kun ca. 6 tdr., der blev ikke meget til næste aars udsæd, og intet til brød. Rugen var den gang langt den vigtigste kornsort; der avle¬des lidt byg og boghvede, næsten ingen havre.
   I Aarre var avlingen, som i Gunderup.. Tranbjerg avlede en fjerdedel, og Jyllerup en sjettedel.
Hvordan de har klaret sig igennem, og faaet markerne tilsaaet, samt det nødvendigste til føden forstaas knap nok, for det var ikke blot Aarre sogn; men mange andre steder, hvor avlen var mislykket. Udsæden har Husbonden nok sørget for, saa jorden ikke skulle ligge øde hen; føden har de nok selv maattet Bjerge. Brændevinen, som dengang betragtedes lige saa nødvendigt som mad, er der nok ikke blevet brændt noget af. Kongens bønder blev fri for at svare ti¬enden, skatterne derimod blev de senere stævnet for, og dømt til at betale
En skypumpe kunne ogsaa rasere haardt; men det var kun paa mindre strækninger, der kunne den saa til gengæld være, saa meget værre. Et saadant uvejr gik i 1739 over Jyllerup by, hvor det væltede to gaarde.
   Beskrivelsen af katastrofen er især interessant derved, at den giver en beskskrivelse af, hvor store bygningerne var i Jyllerup paa dette tidspunkt,
   Ridefoged Hans Fogh fra Enderupholm, skriver til Kongens fuldmægtig, Hr. Stiftbefalingsmand von Gabel i Ribe, beklager deres store nød og armod, og anmoder om skattefrihede
   Der bliver saa afholdt syn over skaden den 27. juli 1739, hvor Hans Fogh paaviste ødelæggelsen, for synsmændende der var foraarsaget af uvejr med lynild, hagl og skybrud.
Først, Peder Sørensens halve gaard i Jyllerup (nu 4a), hvor vi fandt 9 fag ladehus, som husbonden, Stephan Erenfeld, selv for to aar siden, af nyt ladet opbygge, den var nedkastet, og den største del af tømmeret var sønderslaget, lægter og tækning split og spoleret. Saa fandtes og sammesteds 9 fag godt salshus, ligeledes paa jorden nedkastet. Tømmer og tækning mesten dels ødelagt, og gjort utjenlig til bygning mere. Tillige en god ny vogn med tilbehør, som havde standen i gaarden, var aldeles i stykker slagen, og alt ødelagt.
   Christen Madsens gaard, der ogsaa er en halvgaard,(nu3a), der fandtes lige¬ledes 9 fag fæhus nedkastet, som han selv sidste aar havde opsat, hvoraf tømmer og tække var ødelagt og fordærvet.
   Og da Christen Madsen, vilde hjælpe sine høveder, var han nær selv kommen i ulykke, idet han blev slagen og ilde medhandlet, førend han derfra undkom..
   Tillige var der sket skade paa de andre bygninger, saavel paa de andre by¬mænds bygninger. Ligeledes var der to rugtægter sønden for byen, der havde lidt skade, for 6 tdr. rug, foruden foderet. En anden tægt rug, norden for byen, var ganske slaaet ned, og helt ødelagt, saa der knap kunne avles, det hal¬ve af det, der ellers kunne avles. Deres boghvedetægt, hvor de havde saaet 12 tdr. boghvede, der kunne de intet avle, end ikke foder. det hele var bortført af stormen, saa det knap kunne ses, der havde været boghvede.
   I Hans Foghs første indberetning skildrer han, deres store nød og armod, og man kan mærke paa skrivelsen, at han er rystet over den ulykke, der er overgaaet dele af Grimstrup, Jyllerup og en del af Faaborg.
Husene har Stephan Erenfeld nok bygget op; men der staar ikke noget i ting¬bogen om, hvordan de skulle komme gennem vinteren uden noget straafoder; men begge to mand i Jyllerup, som det gik haardest ud over, blev ved deres gaar¬de, saa de maa være blevet hjulpet.
Naar derimod ildsvaade overgik en mand, saa kunne han gaa til Skads Herredsting, og faa et tingsvidne, at det var brændt for ham, saa var det ham tilladt, at gaa omkring, at “brandele” eller tigge” te Braand”, og bede om lidt i guds navne Mange drev det saa vidt, at de, samlede ind i mange aar, længe efter at huset var bygget, andre gik for brandele En medlidende mand spurgte, en saa¬dan stakkel, der bad, om lidt i guds navn, til det brandte hus.
   ”Naar brændte det da for dig? – Ja, de er ett braend ino; men, vil Guj, ska hun fyt af tilkommende Wonsda attermeja”!
   I tidens løb blev dog tingsvidnet begrænset, til kun at gælde et aar, senere tre maaneder, og kun i det amt, hvor ulykken var sket.
Da der i 1792 blev oprettet almindelig brandkasse for landet, blev der kun  sjældent udstedt brandbrev, og kun med ret til at gaa i de nærmeste sogne en kort tid. Naar det var fattigfolk, det brændte for, var det naturligt, at de skulle hjælpes; men selv gaardmænd, som man kunne formode, selv kunne bygge det op igen, gik til tinget og fik tingsvidnet.
Blandt de tingsvidner, der er udstedt i tilfælde af brand, findes ogsaa nogle fra Aarre sogn. Denne her er udstedt til Anneksgaarden (13a ).
 Peder Jepsen af Aarre, hans iboende salshus, bestaaende af 15 fag, vel bebygt, med loftskud, vinduer og døre, er ved en hastig ildsoptandelse, næstforleden 13. december 1712. i hans fraværelse, bleven afbrændt og lagt i aske.
I bemeldte salshus blev forbrændt; en god del torsken korn, samt utorsken. Al gaardens hø og et aarings ungnød indebrændte. Dertil klæder og al anden bohave. At intet for ildens hastige fremgang blev reddet, og efterdi, at der samme dag, var meget stærk vind og blæst. Og inden naboerne kom til hjælp, havde ilden saaledes bespændt det ganske hus, at ingen redning kunne hjælpe. Saa var der ingen anden nærværende i huset, end som Peder Jepsens hustru, som er sengeliggende, og nogle smaa umyndige børn, hvilke havde nok at redde deres eget liv. Des aarsag, bemeldte Peder Jepsen nødvendigvis er foraarsaget, at sø¬ge gud og godtfolk om nogen almisse i Jesu navn. Thi foruden kristen medliden¬heds hjerters hjælp, er det ikke muligt, at Peder Jepsen for armods og fattig¬doms skyld; som hannem ved denne ildsvaade er tilføjet, kan faa sit sted igen” opbygt, foruden den store skade paa hans midler.
Han fremstillede fire vidner, der svor, at det var saadan overgaaet ham, og Peder Jepsen fik et aar til at indsamle almisser i, og saa ved aarets ud¬gang tilbagelevere tingsvidnet. Desuden blev han fri for, at betale skatter og landgilde i to aar.
Af stor betydning for den enkelte fæster var det, hvem der var hans husbond. Bøndergaardene i Aarre sogn har gennem Tiderne haft mange forskellige ejere. Handelen med jordegods gik til tider livligt, naar en herremand manglede penge solgte han af godset; der var altid en anden, det gik bedre for, som ville anbringe sine penge i bøndergaarde.
Mange byttehandler blev ogsaa ordnet mellem herremændene, saa de fik gaar¬de, der laa mere bekvemt for hovedgaarden end dem, de havde før, saa de kunne faa fuld udnyttelse af hoveriet, og bedre holde øje med, at bonden drev gaarden til deres tilfredshed. Hans Majestat handlede og byttede ogsaa meget med sine gaarde. Den eneste der ikke blev, eller fik noget at sige, var bonden selv, blev gaarden solgt eller byttet bort til en anden ejer, maatte han følge med enten han saa var glad eller ond over omskiftningen.
Kongen ejede i det sekstende og syttende aarhundrede over halvdelen af Aarrre sogn. Efter matriklen 1664, ejede Kongen 1½ gaard og 1 boll i Aarre, samt hele Gunderup, Jyllerup og Tranbjerg. Resten tilhørte: Kirken, 1 gaard. Sorø Kloster, 1 gaard. Estrup, 2 gaarde. Ølufgaard, 3 gaarde. Kjærgaard, 4 bol og Præsten i Grimstrup, anneksgaarden. Men 1665 købte Erik Krag til Enderupholm Tranbjerg og Jyllerup (der senere blev overtaget af Niels Nielsen, da han købte Enderupholm) tillige købte han de tre gaarde fra Øllegaard.
 De gaarde, Estrup ejede, solgtes til Jens Jørgensen til Laage, senere, til Oberstløjnant Blomme, hvorfra de igen solgtes til Niels Nielsen den yngre i Gunderup. Ved hans død afhændedes den ene til Jørgen Mortensen, der var snedker i Gunderup; mens den anden købtes af Bertram Stoch, Knurreborg, Rousthøje
I løbet af nogle aar, solgtes de tre gaarde, som selvejerjord i ¼ og 1/8 gaarde, til flere af gaardmændene i Aarre, som drev dem sammen med deres fæstejord, derfor havde flere af de største gaarde selvejerjord ved udskiftningen, selvom de var fæstere. Disse gaarde, der havde en hartkorn paa 8tdr. 6 skp.
o fjk. 1 album, opløstes fuldstændigt, og blev lagt ind under de andre gaarde i Aarre.
Det synes, som de, der hørte under kronen, har haft de bedste kaar; der forrettedes intet hoveri, i stedet blev der betalt en vis afgift. Der har nok været for langt fra Aarre til Visselbjerg, (som var hovedgaard under kronen) til at udføre hovarbejde. Naar ellers landgildet og tienden kom ind, uden alt for mange aars restancer, blandede regimentsskriveren paa Visselbjerg, som bøndernes nærmeste foresatte, sig ikke i bøndernes forhold.
Det var ikke helt vilkaarligt, om en mand kunne jages fra sin stavn eller ikke, det fik pastor Niels Nielsen Arensberg, Grimstrup, at mærke Han stævner sin fæstebonde Peder Mortensen, Aarre og dennes svigersøn, Anders Jepsen, der begge er fæstere paa anneksgaarden i Aarre. Præsten vil have Peder Mortensen fradømt fæstet, fordi han ikke har besørget sin ægtkørsel, ikke betalt sine skatter, eller holdt sine huse i ordenligt stand. Ved dommen den. 22. januar 1689 taber præsten sagen. Peder Mortensen kunne ikke overbevises om, at han ikke havde betalt sine skatter, eller kørt ægtkørsel, og hans huse var i god stand, saa det var ubeføjet anklage.
 Omkring 1720 skete der en stor forandring, for mange af bønderne i Aarre sogn. Enderupholm havde efterhaanden købt de fleste af bøndergaardene op, og gjort dem til fæstere under hovedgaarden.
 Fra 1709 til 1720 var der igen krig. Det tærede haardt paa rigets penge For at skaffe kapital, holdt Kongen auktion i Ribe, over sine kirker og bøndergaarde i Ribe amt. Nu saa Stephen Erenfeldt, Enderupholm, lejlighed til at faa hele Aarre sogn, paa nær Gunderup og de to gaarde i Aarre, som gaardmænde senere købte til selvejerjord. Der har sikkert ikke varet glæde i Aarre, ved at erfare, at de skulle skifte herskab.
Gunderup blev solgt til Ølufgaard, saa nær som to gaarde, der blev købt af Christen Nielsen Gundorf. Gundorf var regimentsskriver paa Skanderborg Lade¬gaard, senere birkedommer i Skanderborg, han var søn af Niels Nielsen, Gunde¬rup. Gundorf døde i 1756, som en rig mand, de gaarde, han købte, beboedes af hans brødre, Niels Nielsen og Jep Nielsen.
I tiden fra 1720 og op mod udskiftningen, har der varet en jævn fremgang, bortset fra aarene omkring 1750, da der rasede en sygdom mellem kreaturerne, der kaldtes kvægpest. (Det har sikkert nok varet mund og klovsyge).
Efter skifterne, der er afholdt, har der hos flere af gaardmændene været adskillige rigsdalere paa kistebunden. Herremanden foretog skiftet hos sine fæstere, han var intereseret i, at værdierne blev paa gaarden, at den ikke skulle forringes, alt for meget for efterfølgeren, derfor blev der ikke vurderet for højt, kan man gaa ud fra.
Et saadant skifte afholdtes d.8. aug. 1768 efter Hans Hansen Tranbjergs hustru, Margrethe Nielsdatters død (nu matr. No. 2 Aarre.) Vurderingen gav følgende udfald. (Forkortelser, rdl- rigsdaler. m- mark. sk- skilling.)
I køkkenet. 1 gl. fyrbord med skab, 2 m. 2 f jelbænke, 8 sk. 1 stol med halmsæde, 4 sk. 1 ildklemme, 10 sk 2 kedelskeer, 1m. 1 jernpande, 12 sk 1 stor jerngryde, 3 sk. 3 smaa tinfade, 4m. 4 smaa tintallerkener, 2 m. 4 røde sten¬fade, 8 sk. 1 blik dørslag, 4 sk. 1 liden tin cercechin, 4 sk. 1 spand m. jern¬gjord og greb, 1 m. 2 stripper, 12 sk. 1 do større, 2 sk. 2 øltønder, 5 m.3 sorte gryder, 6 sk. 4 sorte potter, 4 sk. 1 egekar, 4 m. 1 do. 2 m 1 degntrug, 1 m. 1 kværn, 4 m. 1 øltragt, 6 sk. 1 kværn m. sten, 1m. 2 smaa træstole m. halmsæder, 8 sk. 1 lille kobber fyrfad, 10 sk. 1 rød og hvid skaf¬tes overdyne, 1 rdl. 2 m. 1 bolster rød og hvidstribet underdyne, 4 m. 1 do. hoveddyne, 12 sk. 1 bolster pude, 1m. 4 sk. 2 blaa lærredslagner, 4 m 1 Pudevaar, 1m.
Dagligstuen
1 egebord med aaben fod, 2 rdl. 1 gl. bænkekiste, 2 m. 1 gl. filbænk, 8 sk. 1 lænestol betrukken med sælskind, 1 m. 1 do stol af træ, 12 sk. 1 jernkakkelovn ovn, 9 rdl. 1 messingfod paa kakkelovnen, 2 m 1 messing fyrbækken, 3 m. 2 smaa tinfade, 1 rdl. 1 gammel flintbøsse, 4 m. 2 sølvting, 3rdl. 1 sølvbæger, 3 rdl  2 m. 1 messing lysestage, 8sk. 1 spejl m. sort ramme, 3 m. 1 liden bliktragt 2 sk. 3 glar boutellier (glas) 1 m.  Sengeklæder. 1 rød og blaahvid stribet olmerdugs overdyne, 1 rdl 4 m.. 1 hvid vadmels underdyne, 4m. 2 hvide og blaasstribet hovedpude, 2 m. 1 bolster hovedpude, 1 m. 2 hørgarns lagener, 4 m. 2 pudevaar af blaa lærred, 1 m 8 sk. 
Den øster stue.
1 gl. egebord, 2 m. 1 blaa ulden og lindet omhæng til en seng, 1 rdl. 1 bolster overdyne, 1 rdl. 1 blaa og hvid bolster underdyne, 1 rdl. 1 bolster hove pude, 1 m. 8 sk. 2 hørlærreds lagener, 4 m. 1 do. pudevaar, 12 sk. 1 liden gl. træstol, 2 sk. 2 spinderokke, 1 m 8 sk. 1 skæggemand, 12 sk.
Karlens seng..
1 blaa og hvistribet overdyne 2 m. 1 do. vadmels underdyne, 1 m. 8 sk. 1 bolster hovedpude 1m. 8 sk.
En sort og rødstribet do. 12 sk. 1 lærreds lagen, 2m.
Kreaturer
 1 sort brun hest, 8 aar, 18 rdl. 1 gul hoppe, 14 aar, 12 rdl. 1 3 aars hest, 15 rdl. 1 graa ko, 6 rdl. 1 hvid do. 6 rdl. 1 sorthjælmet do, 6 rdl.1 sortbroget do, 4 rdl 4 m. 1 do. do, 5 rdl. 1 kvie, 5 rdl. 1 stud, 2 aar, 2 rdl 1m 1studekalv, 1 rdl 4 sk. 14 gl. faar, 4 rdl. 4 m 11 lam, 1rdl 5 m. 1 galtgris, 1 rdl 4 m. 3 gl. bistok, 2 rdl. 3 sværmestokke, 2 rdl.
Udendørs redskaber, puder og alt tilbehør.
1 beslagen vogn, 12 rdl. 1 trævogn m. hamler, 5rdl 2 m.. 1 trævogn med fjæl og drætte 2 rdl. 1 plov m. tilbehør, 3 rdl. 1 harve m. jerntænder 1 rdl.1 gl. træharve, 2 m. 2 høleer m. skaft, 1 rdl 2 m. 1 jerngreb og 2 trægrebe, 1 rdl 8 m.. 1 møgkrog, 8 sk. 1 fork, 12 sk. 1 lyngle, 12 sk. 2 spader m. skaft 5 m. 1 hjulbør, 1 m 8sk. 2 plejle, 8sk. 4 river, 12 sk. 1 gl. skovl, 2 sk. 1 hakkelsekiste m. kniv, 4 m. 1 stk. haartøj, 1 m. 1 hammer og spegerbord, 2 m 8 sk. 1 sav, 8 sk. 1 lægt, 4 sk. 3 segl, 2 m. 1 høbaare, o o.
Desuden ejede boet en 1/8 gaard af hartkorn, 0- 4 – 1- 1.
Dette er skiftet paa en af de mest velhavende gaarde i Aarre, der har ikke været meget af det, der kaldes luksus, næsten alt er nytteting. Hvad saa paa de mindre gaarde, og hos haandværksfolk; der har mange steder, kun varet det allernødvendigste.
 Mange skifter blev der kun til deling, faderens eller moderens tøj, naar begravelsen var overstaaet. En begravelse var efter tidens forhold, en ikke ringe udgift.
Væveren, Frands Bennedsens begravelse, i 1780, kostede ialt 15 rigsdaler, det var omtrent, hvad en hest kostede i disse tider. Præsten fik for ligtalen: 2 rdl, degnen 3 mark, ligkisten kostede 3 rdl. For ligtøjet og videre beford¬ring for hans henfart, 9 rdl og 3 mark. Naar disse udgifter var betalt, kan man godt forstå at der ikke blev noget til rest, efter en fattig væver.
 Bonden var opdragen i stor nøjsomhed, meget af hvad, der fandtes i hjemmet, var hjemmelavet. Indtægterne ved salg af produkter har ikke været store; men til gengæld, blev der ikke brugt meget til indkøb. Den vigtigste udgift var skatterne, blev der saa lidt til overs, blev det lagt paa kistebunden. Saa var der noget til imødegaaelse af onde tider, der dengang slog meget haardt, da bonden paa den tid, udelukkende maatte stole paa den avl, der groede, tit paa en megen uren og udpint jord.
 Naar man tænker paa de faa penge, der kom ind, og den lille pengeløn, en karl fik, forundres man over, at støde paa et testamente i skifteprotokollen fra 14 april 1779. Den bringes her i afskrift, med datidens omstændelige skrive ¬og særegne udtryksmaade:
” Udi den hellige Treenigheds navn haver jeg underskrevne Peder Hansen, Tran¬bjerg, som fra min første tid af; for først haver opholdt mig her, hos mine forældre, og siden efter deres død, hos mine slægt og venner i Tranbjerg, beliggende i Aarre sogn, Riberhus amt, og er fremdeles forblevet.
Gjort følgende foranstaltning, angaaende hvorledes jeg ville have forholdet; med den liden formue, som jeg ved Guds velsignelse, selv som en bondekarl med arbejdsomhed haver’ forhvervet, og ved en sparsommelig levemaade nu haver mig forbeholden, og kan vente mig, at efterlade, siden jeg uden noget ægteskab, stedse har levet i enlig stand, som jeg og endnu paa min høje alder befindes udi; og ingen livsarvinger enten har, heller jeg mig kan vente.
Saa haver jeg med velberaad hu overvejet og besluttet, selv at dele min efterladende formue, imellem mine afdøde brødres, deres efterladte børn, som er mine rette og sande arvinger.
Og det saaledes mig bedst synnes efter enhver deres omstændigheder, og ville jeg da, at efter min død; skal forholdes med min efterladende formue, som føl¬ger Derefter følger de forskellige, af hans brødres børn, som bliver betænkt; de faar ikke alle lige meget. To faar hver 500 rigsdaler, en faar 250 rdl, to faar hver 150 rdl, og tre faar hver 80 rdl, dette bliver ialt 1790 rigsdaler; men dette er ikke alt. Der er Penge til hans begravelse, og en sten, som lig¬ger paa Aarre kirkegaard, har der og varet penge til. Paa stenen staar:
Herunder hviler Herren salig og velagtet Ungkarl Peder Hansen, Tranbjerg, som er født Anno 1699 og døbt Midfaste Søndag er udi Herren hen sovet, anno 1779 den13. april i hans Alders 80 aar.
Jeg kommer snart, Amen. Ja, kom Herre Jesus Johs. Aab. X. X.I. I,

Blandt hans efterladte klæde fandtes:
En brun hjemmegjort vest med 26 sølv knapper – En blaa klædes vest med 36 sølv¬ knapper – En læder vest med 26 sølvknapper – En calemankes nattrøje med 18 sølvknapper – Et par sølv skospænder med sølv, desuden et silkehalstørklæde.
 Det er kun noget, af det dyreste og bedste af hans efterlad te tøj naar vi saa tænker os ham, med hans klædes vest med 36 sølvknapper, derover en fin blaa kjortel; tillige et par klædes bukser, der gik lige neden for knæet, hvi¬de strømper, og sko med sølvspænder, et flot silkehalstørklæde om halsen; saa kan vi omtrent forestille os, hvordan en velhavende bonde paa den tid saa ud.
Han kunne nok i klædedragt hamle op med de fleste. Om han saa har samlet alle pengene selv, kan der maaske tvivles paa, hans bedstefader var Hans Knudsen, Tranbjerg, der var en dygtig bonde efter sin tid, og hans tre sønner, der alle boede i Tranbjerg, var ikke fattige, saa. Peder Hansen har nok arvet en del.
Den jævne fremgang, der holdtes op gennem det attende aarhundre, giver sig udslag i, at kun faa fæstere fra Aarre Sogn bliver stævnet for restance i øvrigt synes forholdet mellem godsejeren paa Enderupholm og hans fæstere i Aarre, at have varet godt. Bonden her i Vestjylland har aldrig varet saa underkuet, som bønderne paa øerne, de har heller ikke været saa fordrukne. Derfor er der kun enkelte retssager, hvor striden er opstaaet i drukkenskab; maaske har det sin grund i, at den magre og sandede jord, kun gav det nødtørftige korn til brød, og til besætningens opretholdelse.
 Paa mange af gaardene kan man følge den samme slægt i over hundrede aar, gaardene er gaaet i arv til en søn eller datter. Husbonden var interesseret i, ikke at rokke ved den gamle regel, at fæsteren, naar han passede sin gaard, kunne regne med, at een af hans børn overtog gaarden efter ham, naar han blev aflængs, og saa kunne gaa paa aftægt paa gaarden. Herremanden kunne godt i mange tilfælde faa mere i indfæstning, ved at overlade fæstet til en fremmed;
( Indfæstning var en sum penge, den nye fæster gav ved overtagelsen af fæstet) men det blev ikke til fordel for ham i det lange løb. Nu ved fæsteren, at hvad han forbedrer sin gaard med, bliver til hans egen og børnenes fordel, saa han stræber efter, at holde gaarden i saa god stand som muligt.
Naar en ny fæster skulle overtage en gaard, blev der skrevet et fæstebrev.
I fæsteprotokollen fra Enderupholm findes bl.a. et fæstebrev udstedt til Anders Andersen, Terpagergaard.
Etatsraadinde salig Teilmann til Enderupholm gør vitterligt, at have skød og fæstet til Anders Andersen fra. Gjesthede det sted i Aarre, som Christen Hjort sidst har beboet, og nu til ham afstanden. Anslagen i landmaalingens matrikul for Hartkorn, 3 td. 1 skp. 1 fjerding. 2 1/4 album.
Hvilket sted med al dets tilligende bemeldte Anders Andersen maa have i fæste sin livstid paa vilkaar:
 At han deraf i rette tid, svarer alle kongelige skatter og paabudne, som nu er eller herefter bliver paabudne.. I ligemaade bliver han ansvarlig til skat¬ten af aftægtsfolk, og alle andre paa stedet værende, eller sig opholde. Beta¬ler aarlig til hver aar Martiny, landgilde i penge, 6 rigsdaler, 5 mark, 7 skilling; samt 4 læs klyne og 4 læs tørv, som efter tilsigelse leveres, enten her paa gaarden, eller ved teglgaarden, hver læs klyne a. 400 stk. og tørv 140 stk. Gør desuden aarlig en lang rejse, med en, med 2 heste bespændt vogn, som til Kolding, Vejle, Horsens, Fredericia eller anden lige lang vej. 1 rejse paa 3 a 4 mil, og et paa 1 a 2 mil.
4 dags/ dagsagen eller, saakaldede spanddage, 8 dags haandarbejde, eller saa¬ kaldede gangdage, fører aarlig 600 mursten fra teglgaarden, her til gaarden.
Dog anmærkes, at siden denne gaard ikkun er en halvgaard bliver Anders An¬dersen for ovenmeldte ægter og arbejde fritaget hver aar.
For resten holder han stedet paa bygning og besætning, i god og forsvarlig stand, dyrker og driver jorden til børlig, og i ingen maade til upligt bruger; være mig og min fuldmægtig i følge loven hørig og lydig, alt under dette fæ¬stes fortabelse. Den over stedet holdte og anbefalede syns- og taxationsforretning af november sidst, hvorefter Anders Andersen er overleveret samme, her¬ved hæftet.
Til bekræftelse under min haand og segl.

Enderupholm den 15. december 1797.

P. A.von Gersdorff. salig Teilmanns L.S.

Ligelydende original fæstebrev med vedhæftede Taxationsforretning har jeg i
dag modtaget, hvilket jeg herved forpligter mig til i alle maader, at holde mig efterrettelig.

Datum ut supra.

Anders Andersen.

Efter ovenstaaende fæstebrev skulle man ikke synes, at hoveriet kunne vare saa tyngende; men der har varet betydelig mere. Hvor meget hovarbejde, bonden skulle forrette længst tilbage i tiden, har jeg ikke kunnet faa oplyst, da den gamle fæsteprotokol ikke findes paa Enderupholm. Men overalt i landet, blev der klaget over hoveriarbejdet, der var bleven saa tyngende, at bønderne ikke kunne faa deres egen jord passet. Der kom en forordning, efter hvilken, enhver godsejer skulle indberette, hvor meget hoveri., der udførtes paa hans godser.
 Efter Hoverireglementsprotokollen 1773, giver Kaptain Teilmann følgende oplysninger om hoveriet paa Enderupholm.
 Over det hoveriarbejde af Enderupholms gods, som efter forordningen af 12. August skal bestemmes, nemlig af hver Fjerdepartsgaard aarlig, til at:
1 Rense korn- 3gangdage.
2. Ildebrændsel af tørv og klyne, 5 spanddage-3 gangdage.
3.  Humleavlen, 1 gangdag.
4. Kornstakning, 1 spandd- 1 gangd.
5. Halm, som no. 4.
6. Haandlanger og materialernes hentning, som 4.
7. Vandsteders rensning, ligeledes som no. 4. 8.
8. Flytning af ejeren og forpagteren, 1 spanddag.
9. Rede varer, 1. spanddag.
10. Al anden slags hovarbejde, 3 spanddage- 3. gangdage.
I henseende til det under 10 post i bemeldte forklaring, anførte adskilligt hovarbejde, gav Hr. Kaptain Teilmann endvidere den forklaring, at derunder iblandt andet kunne forstaas. Arbejde ved gaardens broer, især om nogle af dem maatte ved vandflod afbrydes. Vejene paa gaardens marker at holde vedlige og opkastede. Sten at hente til gaardens stenbro, gaardens mølleværk og lakse¬gaards dæmninger at holde vedlige, med adskilligt mere, som ikke hvert aar forefalder eller kan spesificeres og nu erindres.
 Efter disse oplysninger ydede en fjerdepartsgaard 14 spanddage og 17 gangdage aarlig, det er mindst, det dobbelte af, hvad Anders Andersen, Terpager i 1797 skulle udføre, idet hans, som de fleste gaarde i Aarre, var over 1/4 gaard, og temmelig sikkert har hovarbejdet varet endnu mere tyngende, før i tiden.
Omkring 1760 og 1770 begynder flere og flere af de betydende mænd, at inte¬ressere sig for bondestanden. Der blev flere steder gjort forsøg med, at ophæve hoveriet, og nogle steder blev markerne udskiftet. I Aarre sogn blev det kun til et lille tilløb med udskiftningen.
I 1770 udskiftedes Gunderup enge, denne udskiftning findes ikke i original, men flere steder er den omtalt, bla. i Auktionsforretningen, der afholdtes over Stepfan Tøstesens gaard i Gunderup.
Gunderup by var den første, der blev udskiftet, det skete i 1790, først 1801 blev de øvrige byer udskiftet
 Det synnes, som Gunderup har varet foregangsby den gang. Den eneste selvejer gennem mange aar var Jep Nielsen og hans slægt; (matr. no. 1a) men omkring 1785 til 1800 købte de andre gaardmand i Gunderup deres gaarde fri; først efter udskiftningen 1801, blev det øvrige sogns gaardmænd efterhaanden selvejere. Forsigtighed holdt mange tilbage, og hvor godsejeren ikke hjalp til, eller var interesseret varede det flere aar, inden det blev til alvor; men forsigtigheden kostede dyrt. Der var en betydelig stigning i ejendomspriserne, en gaard i Gunderup blev købt i 1791 for 489 rigsdaler, og igen solgt 1800 for 780 rdl. De som tidligst blev selvejere, havde den største fordel, idet de gode økono¬miske tider med stigende priser bevirkede, at prisen paa fæstegodset ogsaa steg. Ligeledes de, som vilde afløse hoveriet med en fast pengesum, kom ogsaa til at betale mere, jo længere det varede, fordi lønningerne steg, det er ikke altid, det betaler sig, at vare alt for forsigtig.
I øvrigt tror jeg ikke, der var nogen, der afløste hoveriet i Aarre med en fast pengesum. For da udskiftningen i 1801 var til ende, blev i løbet af de næste ti aar omtrent alle selvejere.
Med stavnsbaandets ophævelse, og senere udskiftningen kom der bedre tider for bønderne; men især da de blev selvejere kom lysten og interessen, for at drive jorden paa bedste maade.
Professor Begtrup skriver i sin bog, udgivet1807. ”Beskrivelse over ager¬ dyrkningens tilstand i Danmark”
I 1805 findes i Aarre 30 gaarde, deraf udflyttede 6, af huse findes 26.(Som huse benævnes alle ejendomme, der har under 1 td. hartk.). fæstere under Enderrupholm har købt deres jorder og gaarde fra 300- 350 rdl pr. td. hartkorn.
Videre skriver Professoren om vesteregnen i de skarpe (magre) egne er bon¬den ikke saa velhavende; men dog i bedre forfatning, end man skulle formode. De har gode bygninger, meget ofte af brændte sten, god bohave, god besætning, og mange forrente meget lidt i deres gaarde. Som en følge af udskiftningen har en gaard, som før havde 4 heste, 4-5 køer og 4 ungkvæg. Nu holdes der kun 2-3 heste, 6-7 køer og 5 til 6 ungkvæg.
Jorden giver ved mere gødning og bedre jordbehandling, nu til visse en trediedel mere korn og foder end førhen. I de sogne, hvor man har begyndt at mergle, avles nu det dobbelte og tredobbelte af byg og havre. Professoren slaar ogsaa til lyd for, at avle kartofler og store hvide roer(turnips) eller kaalrabi.
Efter denne beskrivelse skal der være sket en meget betydelig fremgang paa jorddyrkningens omraade. Hvorvidt man her i sognet har merglet, paa dette tids¬ punkt, nævnes ikke; men mon ikke der er brugt noget, da den fandtes indenfor sognet i betydelige mængder, derimod tror jeg ikke, nogen har vovet sig i lag med roerne, det skete langt senere.
Maaske har det knebet for nogle, at præstere udbetalingerne for deres gaar¬de, nogle enkelte sælger et stykke jord fra, hvorpaa der blev en ejendom; men ellers holdt de fleste fast paa deres jord, saa der gik en del aar, inden der blev oprettet nye brug af betydning.
 Efter statsbankerotten 1813 kom der landsbrugskrise fra 1818- 1828, det var haarde økonomiske tider for landbruget, hvor haardt det har slaaet i Aarre sogn, er ikke til at se, for der har ikke varet flere salg af gaarde, end al¬mindelig, derefter bedredes priserne langsomt, samtidig blev der oprettet mange nye ejendomme. Gaardmændene solgte rask væk af deres jord, som laa for af¬sides til, at det med kunne drives fra gaarden, meget af det var hede eller simpel kæreng. Driftomkostningerne var steget stærkt, og maaske de daarlige tider, der før havde været, har animeret til at sælge, for at faa nogen gæld ud af verden.
Det var omkring 1830 og fremefter der kom fart i udstykningen paa gaardenes udmarker, det ene hus efter det andet skød op, mange steder, hvor der næsten ikke var pløjet en fure, kun den mørke hede; hist og her en strimmel eng, som kunne føde en ko og en stud. Det var paa disse ejendomme, at studen blev taget i brug, som trækdyr. I det syttende og attende aarhundrede brugtes næsten udelukkende heste. Til hovarbejdet forlangtes een med heste bespændt vogn.
 Husmændene fik ikke alle deres fæste afløst, samtidig med gaardmændene, for nogles vedkommende gik der en del aar, inden de blev selvstændige. Tilmed var der nogle gaardmand, der saa en fordel i, at bygge et hus paa deres udmark, hvor de saa lod en mand tage fæste mod, at han var gaardejeren til tjeneste en vis tid for fæstemaalet, det var billigere end, at leje folk.
Folkelønningerne var steget meget, de unge fra vesteregnen var efterspurgt, de var dygtige og paalidelige; især rostes de for deres duelighed, til at tærske. Det er for resten ikke nyt, at de ældre klager over de unge.: Nu om stunder er det ikke saa let med tjenestefolkene, en stor løn skal de have, korte¬re arbejdstid og mange andre ting, vil de ogsaa bestemme.
 Det var Professor Begtrup, der skrev det i 1807, omtrent det samme, som det lyder i dag, og vel ogsaa i de næste hundrede aar.
 Som en følge af, at der blev oprettet flere brug, steg befolkningstallet..
I 1787 var der i sognet 232 personer. 1801: 252. 1834: 318, 1840: 351. 1845: 343. Degn og kirkesanger Nielsen bemærker, at tilbagegangen skylles udvandring 1870 viser tællingen 508 personer. 1880: 573 1890: 531, den store tilbagegang skyldes sikkert, at der har varet særlig stor udvandring, især til Amerika. 1901: 608. 1911: 632. 1921: 698 personer. For tiden ligger tallet omkring 750 mennesker. Stigningen fra 1921 til nu, falder udelukkende paa Aarre by, der er vokset; mens der paa gaardene ikke er flere mennesker, end i 1921. I dette tidsrum er der kun oprettet faa nye brug i sognet.
Datidens sædskifte var enkelt og ligetil, mest almindelig var en omgang paa otte aar. Den bedste jord dyrkedes i fire aar, ringere i tre, og det simpleste i to aar. Der avledes kun korn, hvoraf rugen var det, der avledes mest af, dernæst byg og boghvede, mindst havre; til tider blev havren næsten ikke dyrket. Præsten Hans Friis, Grimstrup klager over, at han skal holde en rytterhest, for han kan ikke fodre den, da der ikke bliver leveret tiendehavre til præste¬gaarden, kun en enkelt mand saar et par skjæpper land med havre.
I Terpager tægt, som er en af de bedste tægter i Aarre, dyrkedes 1 aars byg, 2 og 3 aars rug og 4 fjerde aar havre, derefter hvil i fire aar. Den næste tægt, Hedevangs tægt, 1 byg, 2 rug, 3 boghvede, 4 rug I en tægt Hedevangs tægt, avledes første aar boghvede, andet aar rug, derefter hvil 1 seks aar. Der blev ingen kløver eller græs saaet det sidste aar, marken var tilsaaet inden den skulle hvile. Hvad der groede i de aar, marken hvilede, kom af sig selv, Saa det var mest ukrudt, som fik lov at brede sig. Der brugtes staldgødning til det første eller anden kærv, de andre aar maatte afgrøderne klare sig med, hvad der var til rest i jorden,
 Var sædskiftet enkelt, saa var til gengæld markernes inddeling et virvar, for nutidens øjne er der tilsyneladende ingen system i jordfordelingen. I en ind¬tægt kunne der vare 30 agre, og maaske i en anden over hundrede, hvor en gaard har en ager et steds, og de andre andensteds i samme indtægt, enkelte har to agre slaaet sammen; naar man saa betænker, at agrene kun var 6-7 alen til 10¬-11 alen brede, og sjældent lige brede i hver ende, hvor besværlig en saadan dyrkning af jorden var, selv hvor to agre var lagt sammen, var de sjælden over en ½ tdr land, de mindste var kun paa 1/2 skjæppe land.
Efter markbogen for Aarre sogn, Aarre by d. 19. juli 1683 beskrives markindde¬lingen.
Aarre bymark bestod af 12 indtægter, disse indtægter deltes igen i 1- 2 eller 3 fald, faldene var igen inddelt i agre. Indtægter og fald havde navne, ikke mange af disse marknavne huskes endnu, men maaske en del. ældre folk, ved at læse navnene, kan erindre at de blev brugt før i tiden, selv om de efter udskift¬ningen mistede deres betydning.
 1. Indtægt: Terpager tægt deles i to fald, Nedre Nerpagre og Øvre terpagre,
det er jorden som tilhørte Terpagergaard; inden der blev solgt noget fra.
 2. Heeager tægt bestaar af et fald, ligger nord for Terpager tægt, det er jorden, som tilhører Siggaarden vest for landevejen, samt No. 7a og 7b, s jorder.
 3. Gammeljords tægt, eet fald, er det meste af matr 6a,s jorder
 4. Vesterager tægt, eet fald, er det vestlige af matr. No 5b, 4a, samt 18 a.
5. Bagtofte tægt. der bestaar af fire fald. Første fald, Langagre de vestlige agre. Anden fald: Midtneder agre. Tredie fald: Vejagre. Fjerde fald: Bagtofte agre. Lang agre er det midterste af mtr No. 5b. Midtmeder agre, det østlige af No. 5b og det midterste af No. 4a. Bagtofte agre ligger ind til byens tofte og bestaar af No.6a og 48a’sjord. Vejagre er No. 17b’s jord.
 6. Stenhøjs tægt eller Sortbjærgs tægt, eet fald er 3a og 17a.s jord.
 7. Hedevangs tægt bestaar af to fald, Hedevangs og Tangbjærgs agre det er No.2a og 2b,s jorder.
8. Klemmendhøjs tægt er to fald, Haarbjergs og Vaarer agre, er al jorden, der ligger norden for Faaborg landevej og hører til No 14a og 15a.
9. Liggehøj eller Fladhøjs tægt: tre fald, 1. Liggehøjs agre. 2. Skrubhøjs blokagre. 3. Damsmeders agre er jorden til Anneksgaarden, 12a og 11d.
10. Grønhøj tægt: Tre fald, 1 Alhee blokagre, 2 Tofteblok agre 3. Grønhøj agre. Alhee Blokagre ligger nærmest byen til øst, No. 15a, 15i og 5n. Grønhøj ag Anneksgaarden, No. 12a og 11a. Tofteblok agre er No. 10a og 11a.
 11. Lundager tægt: tre fald- 1 Langagre, 2. Støvleblok agre, 3. Lunde agre,
det er det yderste af 10a og 1ob, samt lidt af 11a.
 12. Nebisvang tægt: ligger i øst indtil Galthoveds toft, er jord til Siggaaden No.9a og 10a søndermark.
Foruden bymarkerne, havde gaardene og husene i byen toftejord, der laa i byen ud for hver gaard eller hus. Gaardene og husene laa paa hver sin side af gaden som vejen hed, der gik igennem byen.
 Fortegnelsen fra Aarre by slutter med:
 Har ingen skov, ingen gerdsel, ingen fiskeri ej heller tørveskær. Fladtørv, har de udi heden til deres nødtørftige ildebrand behøves.
Gunderup by havde een vang, som deltes i elleve aase og delle.
1. Klemager aas ligger indtil Aarre markskjel, er paa 32 agre, ond rugjord, 1. aar boghvede, 2. aar rug, hviler 6 aar.
 2. Øster aas er paa 47 agre, byg, rug og boghvede.
 3. Røgel aas har 67 agre, sædskifte som forrige.
 4. Brenningsager aas, ond boghvedejord, som bestaar af rød sandgrund og sten ligger paa en høj bakke opbrudt af heden.
 5. Bjerebloksager aas ligger mellem røgelager og tingstedsager.
 6. Tingstedager aas.
 7. Himmershøj aas.
 8. Neder Raabjergs aas.
 9. Harkrogs aas. Skarp rugjord.
 10. Over Raabjergs aas.
 11. Moseager aas ligger mellem engen og Neder Raabjerg.
Desuden findes 6 tofter nogle af dem er delt mellem flere gaarde.
Jyllerup havde to vange, sønder vang og norden vang. Sønder laa syd for gaardene og deltes i aase.
 1. Øster aas laa i øst indtil heden, bestod af 17 agre. 1 boghvede, 1 rug, hvilede i 5 aar.
 2. Næst øster aas. 12 agre, 1 byg 2 rug 3 havre, hvilede i fem aar, hver ager var ca. en tdr land.
 3. Mellem aas.
  4. Næst mellem aas.
 5. og 6. Næst vester aas.
 7. Vester aas.
Norden vang, nord for gaardene grænser i øst til Hie mose.
 1. Blokagers aas.
 2. Nøragers aas.
 3. Østernøragers aas. Har et lidet overdrev, kaldet Vester mose. tørveskjær haves udi Vester mose til deres fornødenhed.
Tranbjerg. Paa den øde gaard findes ej videre bygning, end en længde paa 10 fag, som er nylig bygt, som af ingen bebos, jorden har ikke været besaaet paa 26 aarstid, saa den er mestendels i lynghede (Hans Knudsen har ikke paa dette tidspunkt overtaget ødegaarden.)
Tranbjerg mark bestaar af 13 aase.
 1. Lerpøt aas.
 2. Østen lerpøt aas.
 3. Norden Faaborg aas.
 4. Østen Faaborg aas
 5. Synden Faaborg vejs aas.
 6. Vesten Faaborg vejs aas.
 7. Vester aas.
 8. Søn¬der aas.
 9. Norden aas.
 10. Næst øster gaards aas.
 11. Blokagers aas.
 12. Søn¬den gaards aas.
  13. Beede ager aas.
Har et overdrev udi heden ligger norden for gaarden. Ingen fiskeri, ingen skov eller gjerdsel. Har en liden tørvemose, kaldet i Haale, som er mestendels op¬skaaren ligger vest for gaarden.
 I de sidste forløbne hundrede aar er landbruget gået frem med stærke skridt. Merglingen har sin store andel deri, mange tusinde læs er blevet hentet op af mergelgravene; men først i 1913-14 og 15,da mergelbanen kom til Aarre, fik jorden hvad den trængte til af kalk, mange gav jorden for meget, saa der mange aar efter maatte lide under sygdomme på grund af for megen kalk. Der begyndtes ogsaa, at indføres kunstgødning (Guano) kaldtes den første gødning.
Kreaturbesætningerne øgedes stærkt, hvad der førte med sig større møddinger, der benyttedes en del tørvestrøelse til at opsuge ajlen, senere blev der byg¬get ajlebeholdere ved hver gaard til at opsamle ajlen i.
I de sidste halvtreds aar er besætningerne mer end fordoblet, tillige yder de mere i smør ved fodring af kraftfoder, bedre hø og mange roer.
På roedyrkningens omraade var Lars Mose een af foregangsmændene, maaske den første der dyrkede roer, her i Aarre. I førstningen brugtes ingen hakke til udtynding og renholdelse af roerne, de lugedes med haanden. Fra den tid stammer følgende tildragelse. Lars Mose hade lejet Niels Henriksens husholderske, Stine Femer fra nr.Gunderup til at luge roer. En dag var Stine blevet fuld og lugede alt op baade ukrudt og roer. Saa kom Lars Mose og så det, han sagde. ” Du maa ikke rykke roerne op, Stine.” “Jeg luger rent,” svarede Stine. Lars sagde igen, det maa du ikke, roerne skal blive staaende; men Stine blev ved med sit jeg luger rent. saa maatte de ha hende hen til et dige for at sove rusen ud, inden hun kunne fortsætte med lugningen.
Samme Stinne Femer var en dag kommen hen til Karl Piil og var bleven saa fuld, at hun ikke kunde gaa hjem, saa tog Karl Piil og hans datter og bandt Stinne med halmsimer på en trillebør, mens de skiftedes til at køre hende hjem.
 Bondens hjem har igennem tiderne forandret sig meget fra jordhulerne som sten¬alderfolket boede i til nutidens velindrettede bygninger. Hulerne blev til huse, der blev større som jorden opdyrkedes og der holdtes flere husdyr.
Bygningernes størrelse og indretning langt tilbage i tiden her i sognet ken¬des ikke, men at de har været lave og uanselige er uden al tvivl, først læn¬gere op i tiden er bygningerne blevet større, især synes det, som stuehuset eller salsen, som det kaldtes, er bleven helt betydelig i fag, særlig for de største gaardes vedkommende, et fags vidde var knap tre alen, derimod har bredden af husene ikke været stor i forhold til bygningernes bredde nu.
En god beskrivelse af bygningerne der tilhørte fæstere under Endrupholm 1709 ved dødsboskiftet efter Niels Nielsen er opbevaret på Endrupholm.
Daværende fæster på matr. 5 b Arre, een af de største gaarde i Arre på den tid, Niels Christensen, oldermand, til sals 15 fag, 12 fag lade, lo fag fæ og andet hus, nok 3 fag ditto, som han paa dette og efterfølgende fjerdeparts gaard bruger. På fjerdeparts gaarden er desuden 1o fag hus. Det bliver i alt 50 fag hus, en hel anselig ard. Paa matr. nr. 6 a hvis fæster var Maren Si11es lo fag sals 13 fag lade og kreaturhuse noget brystfældig var en lille gaard den gang. Matr. Nr. 11 a, da Anders Jessen, har 15 fag sals, 12 fag lade, 6 fag stald og kreaturhuse, meget brøstfældige Laurs Lauritsen, 18 fag ialt, ligeaa helt brøstfældig.
Derpå følger Terpager, men hvis fæster har en ¼ parts gaard på andres stavn, som det heder i beretningen det vil sige han har haft en ¼ parts gaard under en anden herremand, hvorpå bygningerne har staaet, herpaa er kun 5 fag huse.
I Jyllerup er der ikke omtalt bygningernes størrelse, der staar for hele Jyllerup. Saasom bygningerne er meget brøstfældige, kan ej til Auflingens drift, Skatters og Landgildes Udredelse foruden Husbondens Hjælp. Der var ingen Velstand i Jyllerup den gang, men det ser ud til, at det har været fattigt længere tilbage i tiden, i 1674, da Byen ogsaa var under Enderup er der kun een gaard, Christen Christensen, nu 3 a, der kunde klare sine Forpligtelser til Hovedgaarden.
Tranbjerg er vurderet til 4o Rdr. pr. Td. Hartkorn, saa der maa det have været i god Orden, for 40 Rdr. blev de bedste gaarde sat til, de der var ringere takseredes til 30 Rdr. pr. Td. Hrkt. Hvis denne vurdering laa nær
Handelsprisen skulde Tranbjerg dengang være godt 350 Rdr. værd.
Gunderup er kun repræsenteret ved et Boel lo a, for Resten den eneste Ejen¬dom i Gunderup der kom under Endrup. Faa Steder findes 12 Fag Hus, vel ved Magt, bruger sin Ager og eng, svarer Landgilde og Skatter, Tønden beregnes til 40 Rdr.
Naar Stuehuset er paa saa mange Fag, skyldes det, at de fleste Steder var der et Hold Aftægtsfolk, desuden benyttedes Stuehuset foruden til Beboelse for Gaardens Husstand til andet Formaal, som Stald eller lignende. Gaardmandens Husstand var ikke saa stor, bortset fra, hvor der var mindre Børn. Efter Kop¬ skatten 1678 bestod Husstandene i Aarre Sogn af Mand og Kone, samt et af de¬res voksne Børn eller en Tjenestekarl eller Pige. Senere Kopskatter viser et lignende Antal, kun i Tranbjerg er der fem Børn og Tjenestefolk, men den er paa dette Tidspunkt den største Gaard i Sognet, og Hans Knudsen var sikkert en dygtig Bonde, naar man ser paa Besætningens Størrelse i Forhold til de andre Gaardes.
Ved et skifte, som Peder Jørgensen, nu matr.nr. 3 a Aarre, foretog efter sin Kones Død, med sine Børn i 1758 oplyser Skifteprotokollen fra Endrupholm. en Salshus bestaaende af 13 Fag, deraf til Stue 7 Fag,
de øvrige 6 fag er Kostald og hø1ade En Ladehus 13 Fag med Hestestald, desuden et Brøggers¬
hus 3 Fag. paa denne Gaard har Kostalden været i Stuehuset. I disse Beskrivelser nævnes ikke hvad Materiale Husene var bygget af, men Aarre var paa den Tid træfattig, saa Murene er nok bygget af æltede, sol¬tørrede Lersten, uden Bindingsværk. Et stort Fremskridt skete, da det blev almindeligt at bruge brændte Sten til Bygningerne. En Mand der skulde bygge indrettede selv sin Teglovn, hvor han saa brændte de Sten, han havde fornø¬dent til Byggeriet. Det eneste han saa havde nødig at købe, var Fjæl til Loft og Bjælker til Overdelen samt glas til Vinduer. Tække til Husene fandtes der nok af paa de udstrakte Hedeflader, hvor Lyngen blev hugget af med en Lyngle, der bestod af et Leskaft med et kort afstumpet Leblad. Lyngen blev syet paa Lægterne med Halmsimer, lange snoede Halmbaand paa et Par Fingres Tykkelse. Til Mønning brugtes Græstørv eller Sadder, hvortil benyttedes gammel sammengroet Græsmark, ellers kunde Sadderne ikke holde sammen.
Det attende Aarhundrede bragte bedre Tider for Bønderne, det gav sig Udslag i bedre Bygninger, Bræddeloft eller Loftskud blev almindeligt. Først i det nittende Aarhundrede kom Bræddegulv, hvor der før var stam¬pet Ler eller Stenpikning, men til langt op imod vor Tid fandtes dog Ler¬ gulv i flere Hjem her i Aarre. Paa Bræddegulvene blev der strøet hvidt Sand, derfor findes der i mange Aftægtskontrakter en Post der lyder: l læs hvidt Gulvsand.
Stuehusets Indretning kunde variere en Del, men det synnes efter Skads Herreds Tingprotokol som mange har været indrettet med Bryggers, Køkken, Dagligstue og Storstue, tillige flere Steder et Kammer. Storstuen eller æ Daans brugtes ikke til Opholdsrum til daglig, sjælden var der Kakkeovn indrettet der. Den benyttedes til større Gilder, og hvis Ungdommen skulde have en Dans, egnede den sig godt, for der var ingen Møbler udo¬ver nogle Kister, somme Steder var der en indelukket Seng. Kisterne be¬nyttedes til alt muligt fra Klæder og Sengetøj, til sprukne Skæggemænd og Hestesko
I Dagligstuen var der Kakkelovn, et Egebord og en Slagbænk, tillige en Bænk og et Par Stole, i mere velhavende Hjem en eller to Lænestole. Her var der i den ene Ende af Dagligstuen en Alkoveseng, var Stuen dyb nok var der to Senge. Sengene var adskilt fra Stuen med et Panel, enten var der anbragt Døre i Panelet til at lukke for ud til Stuen, eller ogsaa Omhæng til at trække for, naar Sengene ikke benyttedes. Endelig var der een eller to Skabe ophængt paa Væggen, hvori Manden havde sine Værdipa¬pirer.
I Køkkenet var der ogsaa flere Steder en Seng anbragt, det var i Almin¬delighed Pigerne eller Børnene, der havde sit Sengeleje her, om Vinteren kunde det nok være lunt at have sin Seng i Køkkenet, om Sommeren har det nok ikke været saa behageligt, Karlen havde sin Seng i Bryggerset eller en anden Kammer i Nærheden af Stalden.
Var der i Bondens Hjem kun de nødvendigste Møbler, saa var hans Avlsred¬skaber ogsaa kun til Husbehov i Laden fandts et far Plejle til Aftærskning af Kornet og et Par solde, en Avnesold og en Kornsold. Af Vogne var der somregel to, en nyere jernbelagen og en ældre af træ. Markredskaberne bestod af en Hjulplov denne Hjulplov gik på to Hjul, men var for tung at trække for to Heste. Der har været forsøgt med en lettere og mere haandterlig Plov.
Professor Begtrup beretter: I Nærheden af Hjerting f.eks. Billum Sogn er der forsøgt med en Plov uden Hjul med en Trille foran i Aasen, men den¬ne aflægges mer og mer, da Ploven vel er lettere, men gaar ustadig og vak¬lende. Det synnes, som Professoren ikke har Ret, for det er nok Forløberen til Svingploven, som her omtales, og som vandt mer og mer Indpas det nittende Aarhundrede, og vel nok var en stor Fremskridt indenfor Landbruget i Form af bedre Pløjning. Ingen Plov i Nutiden kan lægge bed¬re Furer end disse Svingplove, naar det drejede Sig om, at pløje et Styk¬ke Grønjord. Harven der længst tilbage i Tiden bestod af Træbul og Træpinde, blev senere afløst af Harven med Jerntænder. I Skiftet, som Hans Hansen Tran¬bjerg afholdt efter sin Kone 1768, staar opført blandt udendørs Redska¬ber, en Harve med Jerntænder og en gammel Træharve. Enkelte Træharver med Jerntænder ses endnu, ellers er de overalt fortrængt af Harven der udelukkende er af Jern. Desuden fandtes Spader, Grebe og Skovle, hovedsagelig af Træ, enkelte beslaaet med Jern. Med disse primitive Redskaber pløjede og harvede Bonden sin Jord, høstede Kornet og Engene med Le og tærskede Sæden af med Plejl, derfor kan det ikke undre om en Mand, naar han var i Halvtredserne var næsten opslidt, og overdrog Gaarden til en Søn eller Datter, mod at han gik paa Aftægt paa Gaarden i en forholdsvis ung Alder. Han betingede sig saa ved en Af¬tægtskontrakt Husly paa Gaarden, samt forskellige Naturalier i Form af Fødevarer og Brændsel. En saadan Kontrakt indeholdt mange Bestemmelser og kunde godt blive tyngende for den unge Mand, hvis Aftægtsfolkene le¬vede i 25 til 30 aar og forlangte Kontrakten opfyldt efter alle Bestemmelser.
En Aftægtskontrakt oprettet mellem min Oldefar og Bedstefar lyder saale¬des:
 

1: Til Beboelse skal de have et i den østre Ende af Stedets Bygninger til Stuehus indrettede 3½ Fag, som Stedets Ejer stedse holder godt og forsvarlig vedlige baade inde og udvendig, og i det mindste en Gang aarlig besørger forsvarlig kalket alt paa sin egen Bekostning. Loftrummet over de nævnte 3½ Fag Hus skal de ogsaa have Ret at benytte, og det maa ikke formenes dem at tage nogle af deres Børn el¬ler andre til dem paa Aftægt.

2: Stedets Brønd, Bagerovn, Brygge= Bage= og Brøndredskaber, som stedse af Aftægtsgiveren holdes forsvarlig vedlige, skal de have Ret at benytte saa ofte det behøves, og den norden for Huset værende Kaalhave, skal de saa længe de lever, end have Raadighed over, og skal Stedets Ejer aarlig gøde sam¬me forsvarlig med god Staldgødning eller med Asken af deres Brændsel, om de hellere vil have dette, ligesom
han ogsaa aarlig og til rette Tider forsvarlig graver røgter og renser samme, især naar de formedelst Svag¬hed eller Alderdom ikke længere selv kan det. Og saa skal han stedse lovligen hegne og frede Haven.
Desu¬den skal de aarlig have et med Pløjning, Harvning og Gødske veltilberedt Stykke af Stedets Jorder til at sætte 3 Skp. Kartofler i som Ejeren om ønskes lægger for dem og der hos forsvarlig røgter og freder. Sætte¬ kartoflerne læggende selv til og Avlen derefter er na¬turligvis dem tilhørende.

3 Ved deres Indtrædelse paa Aftægten er de berettede at medtage l. forsvarlig Seng og Klæder, l Bord,
2 Stole, l Chatol, l Spand, l Ølanker, l Jernspand, l Jerngryde, Kakkelovnen som nu findes i ombemeldte Stuehus, l Stue¬ur samt hvad de af Potter, Sætter og Pander m. m. maat¬te behøve, og hvad heraf maatte være til Stede ved den længstlevendes Død tilhører da Aftægtsgiveren med Und¬tagelse af Chatollet, som Aftægtstagerens Søn Vilhelm da skal have.

4 Aftægtsgiveren leverer dem aarlig i rette Brændselbjergningstider 20 Læs tørre og gode Tørv a 7 Snese pr. Læs, 6 Læs tørre og gode Klyner a. 600 stk. Læsset og et Læs forsvarligt gode Lysklyner. Dette Brændsel sætter Aftægts¬giveren dem i Klaadde tæt ved Aftægtshuset og tildækker straks Klaadden forsvarligt med gode Dække tørv. Asken af Brændselet tilhører Aftægtsgiveren, naar samme ikke Benyttes til at Gøde Haven med.

5 Aftægtsgiveren leverer dem endvidere aarligt 2 Tdr. 4 Skp. Rug, 1½ Skp. Pillede Byggryn, 12 Skp. Boghvedegryn, 4 Skp.¬ Køltørrede Bygmalt, 2 skp. Byg til Mel, hvilke Kornvarer som alle skal være sunde, tørre og velrensede og forsvarlig gode Købmandsvarer, leveres dem hvert Aars 1. Maj og 11. November med halvdelen i Hver Termin. Desuden leveres dem hvert Aar 1. Februar 8 u saltet og tørret Flæsk uden Ben af Mellemsiden, hver af de 3 store Højtidsfester, nemlig Påske, Pinse og Jul 20 Friske Hønseæg, den første dag i hver af de 6 Vintermaaneder fra 1. November til 1. April inkl.1 u godt smør, og den første dag i hver af de øvrige Maaneder i Aaret ½ ditto, og hver Morgen i deres Aftægtsværelse fra 11. Maj til 11. November 1 Kande sød, nymalket, ren og uforfalsket Mælk, samt den øvrige Tid af Aaret 1 Kande ditto hver Morgen.  Skulde Aftægtsgiveren Hans Lau¬ridsen og hans tilkommende Hustru Anne Marie Peters¬datter begge forinden længstlevende af Aftægtstagernes Død, ved Døden afgaa eller de forinden skulde sælge eller paa anden maade afhænde Stedet, som Hans Lauridsen med Skøde, som Aftægtstageren Peder  Jensen under Dags Dato er overdraget, da skulde Aftægtstageren foruden foran¬ førte Kornvarer endvidere  af Stedets Ejer aarlig have 4 Skp. Rug, l Skp. Byggryn og l Skp. Malt, der leveres dem med de øvrige Kornvarer og i samme Termin som disse, med halvdelen i hver.

6 Stedets Ejer skal aarlig græsse, fodre og passe 2 Faar for Aftægtstageren og tillige græsse og passe Lammene som disse Faar faar, fra de er født og til den næstføl¬gende l. December, alle lige saa godt som Stedets øvrige Faar. Hvergang eet af deres Faar dør, uden at Aftægtstage¬ren deri selv bevisliger skyldig, da leverer Aftægtsgive¬ren dem straks et andet sundt og godt Faar i Stedet.

7 Saafremt Aftægtstageren maatte faa i Sinde, at flytte fra Aftægtshuset og tage Ophold et andet Sted, da skal Aftægts¬giveren paa deres ny Opholdssted, naar dette ikke bliver over en Mil fra Aftægtshuset, frit levere dem alle foran¬ førte Aftægtspræstationer med Undtagelse af Mælk og Brænd¬sel hvorfor saavelsom Husleje, Havejord, Fodring og Græsning Opvartning og Pleje han da aarligt betaler dem 8 Rdl. 3 mark H. C. eller 13 Rdl. 3 Mark 9 3/5 Sk r. Sølv med Halvdelen hvert Aars 1. Maj og 1. November. Skulle de flytte længere end en Mil bort fra Aftægtshuset, da skal Aftægtsgiveren blot levere deres Aftægtspræstationer en
Mil fra Aftægtshuset, hvor Aftægtstageren i saadan Afstand skulde forlange. Aftægtstageren, skal være berettiget, at flytte tilbage til Aftægtshuset, som i dette Tilfælde efter et Fjerdingaars Varsel, aftægtsgiveren sættes i beboelig Stand. Fra den Tid de er flyttet tilbage svares Af¬tægten dem som i de foregaaende Poster ommeldt.

8 Stedets Ejer skal efterhaanden, som Aftægtstageren forlan¬ger eller behøver det besørge deres Korn ført til Mølle, der malet og hjem til dem igen, saa skal han ogsaa, naar de maatte blive gamle ellers svage og skrøbelige, pleje og passe dem og yde dem al den Hjælp og Tilsyn de maatte be¬høve og forlange, samt saaledes omgaaes dem, som han selv under lignende Omstændigheder kunde ønske sig og som han for Gud og sine Medmennesker vil og kan forsvare.

9. Naar den ene af Aftægtstagerne ved Døden afgaar, da bortfalder af foranførte Aftægt aarlig l Tdr.
2 Skp.  rug, ½ Skp. Byggryn, ½Skp. Boghvedegryn og 1Skp. Byg, samt daglig ½ Kande Mælk fra hvert Aars 11 Maj til 11 November.Det øvrige vedbliver derimod uforandret at svare til den længstlevendes Død.
lo.  Ved deres dødelige Afgang giver Aftægtsgiveren dem paa sin egen Bekostning en hæderlig og kristelig Begravelse, saaledes som Skik og Brug er paa Egnen.
ll. Aftægtsfolkene skal være berettiget saa længe de ønsker det, at gaa til Mad og Maal med eller nyde Kosten hos Aftægts¬giveren, som denne da skal give dem, lige saa god, som han og hans Hustru selv faar den; men saa længe dette er Tilfældet, erholder de ikke andet af foranførte Aftægt end hvad i l. 3. og 6. Post er anført, samt saa meget af det i 2. og 4. Post anførte, som de nødvendig maatte behø¬ve. Saa længe de paa denne Maade nyder deres Aftægt, skal deres Børn, naar de en gang imellem, paa en eller nogle faa Dage, maatte vilde besøge dem ogsaa nyde frit Kost og Logi hos Aftægtsgiveren. Saa længe de gaar paa Mad og
Maal hos Aftægtsgiveren giver de dog kun Kødet af eet af de¬res Lam, hvorimod Aftægtsgiveren er forpligtiget at købe de øvrige Lam af deres Faar.

12. Alle deres efterladenskaber, deres rede og udestaaende Penge deri indbefattet, deles, med undtagelse af hvad i 3. Post er anført ved den længstlevendes Død, nemlig Hans Pedersen, Vilhelm, Maren og Anne Mette, samt at enhver af disse deraf faar lige meget, dog skulde Faderens Linned og Gangklæder ved hans Død deles mellem ommeldte, deres. to Sønner og Moderens ditto ved hendes Død mellem foran nævnte to Døtre.

13. Foranførte Aftægt skal have Panterettighed i forommeldte mig hans Lauridsen med Skøde af Dgs. Dato overdragne Sted, dets Bygninger samt til og underliggende Jordejendom, sæd, Avl og Afgrøde, Besætning, Ind og Delbo, samt hvad jeg ejer med Prioritet næstefter 420 Rdl. rede Sølv, hvoraf jeg ifg.
Obligation af Dags Dato skylder 200 Rdl. i Sølv til Gaardmand Laust Pedersen i Aarre og Resten 280 Rdl.
i Sølv til Aftægtstageren Peder Jensen ligeledes af Obligation af Dags Dato, og skal efterhaanden som noget af denne Gæld indfries Aftægten optræde i den derved blivende bedre Prioritet. Denne imellem os oprettede Aftægtskontrakt, som paa Af¬tægtsgiverens Bekostning maa tinglyses og protokolleres naar ønskes, bekræftes med vores Underskrifter i under¬tegnede to Vitterligshedsvidners Overværelse.
Tranbjerg,
den 5. November 1848.
Hans Lauridsen
Peder Jensen
Til Vitterlighed: Nielsen Søren Jørgensen.

I denne Kontrakt er der ikke saa store Ydelser, som i mange andre, men det var kun en lille Ejendom,
hvor det meste laa i Hede, maaske har den¬ne Ydelse været mere tyngende end paa mange større Gaarde.
I denne Kon¬trakt er der ingen Kørsel til Kirke, eller Pligt til at hente Præst el¬ler Læge; men studeforspandet var nok ikke god til den Slags Kørsel. Nu er Aftægten næsten en Saga; men i hine Tider var det Skik og Brug overalt, i mange Tilfælde var det en Nødvendighed, for at bevare Ejen¬dommen i Familien. Pengene var faa og Laan i Kreditforening kunde ikke faas, da der ingen var. Den første blev oprettet i 1851 paa øerne.
Skulde der laanes Penge, var det gerne hjemme i Sognet, Pengene laan¬tes. Noget af det samme Forhold har vi faaet tilbage, da vi fik Aarre Andelskasse oprettet. Nu kan Pengene igen laanes hjemme i Sognet. Det Gamle vender stadig tilbage om end i en ny Form.
Efter Statsbankerotten i l813 kom der Landbrugskrise fra 1818 – 1828, det var haarde økonomiske Tider for Landbruget. Hvor haardt det har slaaet i Aarre, er ikke til at se, for der har ikke været flere Salg af Gaarde end almindelig. Derefter bedredes Priserne langsomt, samti¬dig blev der oprettet mange nye Ejendomme.
Gaardene solgte rask væk af Deres jord som laa for afsides til, at det med Fordel kunde drives fra Gaarden, meget af det var Hede eller simpel Kærenge. Driftsomkost¬nlngerne var steget stærkt, og maaske de daarlige Tider, der før havde været, har animeret til at sælge, for at faa nogen Gæld ud af Verden.
Priserne steg langsomt, til der igen kom Landbrugskrise i Halvfjerser¬ne det var Kornsalget, der blev urentabelt. Produktionen blev lagt om fra at dyrke Korn til Smørproduktion og Svinefedning. Dermed begyndte den dyriske Produktion, som helt revoltenerede Landbruget.
Ved Omlægningen fra Kornsalg til Husdyrbrug blev Jordens Driftform helt lagt om. Nogle af kornmarkerne blev erstattet med Rodfrugter og med Roeavlen forsvandt Brakmarkerne, der nu kunde rengøres i Roemarken. Samtidig steg Kunstgødningsforbruget stærkt, saa der avledes mange flere Foderen¬heder pr. Td. Land end før. Ved den forøgede Produktion blev der større og større Behov for at faa miere tidsvarende og arbejdsbesparende Redsaber. Omkring 1900 kom den første Slaamaskine til Aarre senere blev Maskinen kombineret med et Aflæggerapparat saa den kunde bruges til Høstnig af Kornet. 1915 kom de første Selvbindere til Sognet. Arbejdet paa Marken lettedes betydeligt med de mange Maskiner. I Laden erstattedes Plejlen og Rense¬ maskinen af en Tærskemaskine. De første blev trukket af en Hesteomgang med to Heste for. Senere kom Vindmøllen og Petroleumsmotoren, der igen afløstes af Elektromotoren, der i Dag bliver benyttet til at trække alle Slags Maskiner paa enhver Ejendom i Sognet. I en Indberetning fra daværende Maskintilsynsmand, Smedemester Anton Pedersen, Gunderup, i 1901 ses, at det kun er paa faa Ejendomme i Aarre, der er Hesteomgang paa dette Tidspunkt.
l. Rasmus Jørgensen, Aarre, Vindmølle med 2 Malekværne, l Pille og l Valseværk.
2. Anders Andersen, Aarre, Vindmølle med l Malekværn.
3. H. H Friis Aarre, l Hestegang med tilhørende Tær¬ske og Hakkelsesmaskine.
4. Lars Mose Aarre, l Hestegang med tilhørende Tærske og Hakkelsesmaskine.
5. Thomas Sørensen Gunderup l Hestegang med Tærske¬maskine.
5. John I. Jensen, Jyllerup, l Hestegang med Tærskemaskine.
Skete der store Forandringer i Marken, Stalden og Laden, blev der ogsaa Forandringer paa det huslige Omraade, man kan blot tænke paa Belysnin¬gen. Den første Belysning var, hvad Solen og Maanen gav,
saa blev Lyse¬klynen brugt, det flammede op og gav Lys i Stuerne Til Højtidsbrug, Tælle¬ lys, der blev lavet af Faaretælle, en væge af Garn blev dyppet i den var¬me Tælle indtil den fik en passende Tykkelse. Skulle de være særlig fine lavedes de i en form, saa de blev glatte. med Jordoliens eller Petrole¬ummets Indførelse begyndte Petroleumslampens Tid, et mægtigt Fremskridt fra de usselt lysende Tællelys. Disse Lamper blev afløst af det hvide Lys i 1921 med Elektriciteten.
Som det er gaaet paa Belysningens  Omraade  er det gaaet med næsten al Husfliden. Bonden lavede selv mange af sine Redskaber, der den gang hoved¬sagelig var af Træ. Senere da de afløstes af Jern eller Staalredska¬ber blev det Industrien, der overtog Fabrikationen af disse Ting. Paa Husmoderens Omraade er ogsaa mange forskellige Arbejder overtaget af Industrien, saasom Uldens Og Hørrens Forarbejdning ved Kartning og Spin¬ding, øl brygning, Brødbagning, samt mange andre forskellige Arbejder.
Som en Følge af den øgede Omsætning og de mange nye Ejendomme der blev oprettet, maatte der ske en stor Forandring; især paa et Omraade, nem¬lig Vejene, der gik gennem Sognet og forbandt Byerne med hinanden og førte ud af Sognet til de nærmeste Købstæder. Der blev stillet større Krav, før i Tiden var de fleste Veje kun dybe, sandede Hjulspor. Blev Sporene for dybe, blev Vejen reguleret saa den var til at færdes paa igen; eller ogsaa kørtes der blot ved Siden af, saa der kunde være man¬ge Hjulspor ved Siden af hinanden. Den 15. Marts1867 afholdtes et Møde i Aarre for samtlige Sognets Bebo¬ere om, at udskifte Vejene, saa enhver By selv maatte holde sine Veje. Inden for Byerne blev Vejene igen delt i Vejstykker mellem hver Gaard efter deres Hartkorn. Denne Ordning blev gældende i 12 Aar til 1879, da den igen ophævedes, den maa vist ikke have været tilfredsstillende eller ogsa er Arbejdet ikke bleven udført godt nok, for der maa være bleven klaget over Vejenes Tilstand i hvert fald gav Amtet 1873 paalæg om, at Vejene skulde paaføres Grus. Sogneraadet vedtog, at Vejene skulde have 34 Favne Grus. Vej nr. 1.
fra Roust og til Faaborg Markskel skulde have 2 Favne, Vejen fra Aarre til Helle 6 Favn, Jyllerup Vejen 3 Favn Grus efter den Tid fik Vejen nr. 1. hvert Aar Grus, mens de andre blev planeret og enkelte Steder paaført lidt Grus.1879 blev der lejet en Vejmand til i Vinterhalvaaret en Dag om Ugen at efterse og planere Vej nr. l. Først langt senere blev de andre Kommuneveje istandsat og gruset. I 1921 var det ikke uden Fare ved Nattetid at køre med Tranbjergvejen over Engene, da der var Huller saa dybe, at man kunde vælte i dem. Efterhaanden blev Vejene i bedre Stand, hvad ogsaa den stigende Biltra¬fik fordrede. Den 11. Juni1910 afholdtes Sogneraadsmøde med eneste Punkt paa Dagsordenen: Andragende fra Grosserer Harald Nielsen, Varde og Gaard¬ejer Ludvig Andersen, Stenbrogaard, Brørup, om Tilladelse til at køre med Motorvogn paa Kommunens Vej fra Roust til Faaborg Markskel, Tilladelsen nægtedes. Igen 22. August 1911 nægtedes Tilladelse for Te1egrafvæsenet at befærde kommunens Veje med Bil, men samme Dato blev der givet  Tilladelse for den kørende Post, Peder Pedersen, Agerbæk – Varde, at han maatt¬e køre med Bil paa første Klasses Vejen gennem Aarre. (Det var den første bilende Post i Danmark) Saa sent som l 1914 blev der ansøgt om Lov til at køre med Bil paa Kommunens Veje. Det største Fremskridt, der en sket paa Vejenes Omraade i Åarre, var da Amtsraadet aabnede for Trafik paa den nyanlagte Diagonalvej, der senere blev tæppebelagt. Den tager meget af den gennemgående Trafik bort fra Kommunevejene.
I Aarre Sogn er der kun to Vandløb, hvor der kræves Bro for at komme over. Det er Bækken mellem Tranbjerg og Helle og over Jyllerup Bæk. for begges Vedkommende har der været et Vadested at køre over, først i 1871 blev den første Bro bygget mellem Tranbjerg og Helle. De første Broer var af Træ, de blev afløst af en Cementbro i 1928. Vedligeholdelsen af Jylle¬rup Bro paahvilede Ejeren af Matr. nr.2a, Jyllerup, Hans Mortensen. Denne Pligt havde han faaet, fordi han vilde lægge Vejen ned, der gik om til de andre Gaarde i Jyllerup, der den Gang laa et Stykke Norden for, hvor Matr. nr. l, Jyllerup ligger i Dag. Denne Pligt overtog Sogneraa¬det i 1891. Hans Mortensen betalte 25 kr. en gang for alle. De 25 kr. besluttede Sogneraadet at anvende til Regulering af Pladsen udenfor Kir¬kegaarden, samt beplantning af samme.
I en anden retning skete der sidst i det nittende aarhundrede store frem¬skridt. Det var paa Postvæsenets omraade. postsagerne blev aflagt i Aarre kro. Folk maatte selv forhøre, om der var post til dem. Aviser var der ikke mange der holdt, og breve var for mange en sjældenhed. Derfor kunne et brev godt blive mange dage, for ikke at sige uger gamle, inden. Det blev afhentet. Men med den bedre skoleundervisning og de store forandrin¬ger inden for landbruget blev det mere almindeligt at holde aviser, selv om de var mange om en avis og den tit blev en Uge gammel, inden den sid¬ste fik den læst.
Brevvekslingen blev ogsaa betydelig større, saa det var til stort besvær, at skulle afhente posten i Aarre. For at raade bod på dette, besluttede sogneraadet, at oprette aflægningssteder rundt om i sognet, hvor folk saa kunne hente postsagerne. Til at bære posten rundt til de forskellige ste¬der i sognet, lejedes husmand Niels Henriksen, Gunderup Mark, for et aar for en løn af 9 rdl. Foruden sportler. I 1877 indsendtes en ansøgning til Postbestyrelsen om, at faa postgangen udsendt 6 gange om ugen i ste¬det for tre gange. I november 1839 og i Februar 1890 Blev der indsendt andragends fra Faaborg, Grimstrup og Aarre sogneråd, paa samtlige beboeres vegne, om at faa direkte ombæring af posten til adressaterne; men først i 1892fik de svar fra Generaldirektoratet for postvæsenet. De Ønskede indsendt en plan angaaende en saadan omdeling, samt postkontorets overslag over udgifterne derved. Ruterne maatte ikke være længere end, at de kunne gennemføres på otte timer, helst mindre, saa postsagerne kunne komme med samme dag til Varde. Budgangen skulle helst omfatte samtlige byer, udflyttere og enkeltliggende gaarde og huse. Undtages maa kun steder som ligger meget langt fra vejen; men da saadanne undtagelser giver anledning til kla¬ge, er det rigtigst fra først af, at medtage, hvad der er muligt. Postvæsenets svar var meget imødekommende;
Så inden aarets udgang var der bevilget direkte omdeling af posten. Sogneraadet indstillede Peder Pedersen Aarre som postbud på ruten Aarre kro, Gunderup og Jyllerup.
Tre aar efter, i 1895 blev der indlagt statstelefon hos købmand Chr. Jensen Aarre, og denne sammen med den forbedrede postgang, satte Aarre i daglig Forbindelse med omverdenen.

Adelsbonde:  Selvejerbonde
Adkomstbrev:  Ejendomsskøde.
Aftægt:  En forpligtelse for en besidder af en landejendom til at underholde en tidligere ejer eller bruger med evt. ægtefælle på livstid. Fastsattes oftest ved en tinglyst aftægtskontrakt. en tinglyst aftægtskontrakt.
Album:  Forkortes Alb. Oprindelig var album Albus betegnelse for 1 hvid = 1/3 skilling-penge. Betegner også underinddeling i hartkornsberegningen. 1 fjerdingkar = 3alb. Senere et landmål på 1/12 skæppe land =57,5m2
Alen:  Længdeenhed. En alen var fra 1683 = 62,814 cm. I 1835 ændredes en alen til 62,77 cm. For at skabe overensstemmelse med prøjsisk mål. En alen er lig med to fod = 24 tommer.
Almisse:  Fattighjælp der blev gives til folk som ikke kunne klare sig selv.
Amtspas:  Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 skulle amtmanden i visse tilfælde udstede tilladelse til en værnepligtig, der ønskede at flytte til et andet amt. Reglen bortfaldt med grundloven i 1849
Anker:  Rumenhed. Fra 1698 var et anker 39 potter, før den tid 40 potter, hvilket det nok i praksis vedblev at være. Regnet med 40 potter svarer et anker til 38,64 liter.
Ar:  Flademål. En ar er 100 kvm.
Bandlysning:  Man blev lyst i band, hvis man ikke havde betalt sine afgifter til kirken, hvilket betød at man ikke kunne modtage sakramente.
Birk:  Selvstændig retskreds udskilt fra herrederne.
Bismerpund:  Vægtenhed. I 1683 fastsattes det at et bismerpund er = 12 pund, = 5,952 kg.
Boer på fællig:  Hus opført på landsbyens fællesjord.
Bol / Boel:  I de bol skiftede byer var gårdene inddelt i Bol, oprindelig havde alle lige store andele i bymarken, skov og overdrev m.m. En gård kunne være opdelt i et helt bol, men bestod i reglen af et halvt bol, en eller flere fjerdinger, ottinger eller toltinger. Samme gård kunne høre til mere end et bol. Størrelsen af et bols andel i bymarken variere fra by til by. Et bol blev i 1200 tallet en skattemæssig måleenhed i forbindelse med jordvurdering. I 1682 var et bol i gennemsnit 100 tønder land. Senere blev et bol eller et bolsted et udtryk for en landejendom i størrelse mellem en gård og et husmandssted. Ejeren kaldtes bolsmænd.
Bolsmand:  Besidder af en ejendom, der er mindre end en gård (1 tdr. hartkorn) og større end et alm. Husmandssted.
Bonitet:  Kvalitet, godhed i forbindelse med jordvurdering
Boslod:  Den halvdel af boet, der tilkom ægtefællen
Broderlod:  Den arvelod, som tilkom en mand, var dobbelt så stor som en kvindes søsterlod.
Baare  Den hvilende agerjord, som regel udlagt til græs.
Daler, Mark og Skilling Møntenheden i gamle dage (før 1873) var Daler, Mark og Skilling.  Ved den skandinaviske møntreform i 1873 fik vi så krone og øre. Læs mere om daler mark og skilling.
Datum ut supra Dato som ovenfor
Degnetrave:  Korntiende til degnen. Var 1/3 af præstens tiende
Drittel:  Rum og vægtenhed for smør. En drittel er 1/3 af en tønde smør, og da smørtønden var fastsat til 224 pund er en drittel = 37,035 kg. Og efter1839 hvor pundet blev ændret blev det således 37,333 kg.
Drætte Seletøj?
Fæste Indgåelse af fæste foregik normalt på hovedgården og foretoges af husbonden eller dennes fuldmægtig, ridefogeden. I hvert fald i 1600’erne var det almindeligt, at godsejeren udstedte et skriftligt fæstebrev når en fæstegård skiftede besidder. Ved forordning af 23. januar 1719 bestemtes det, at fæstebrevet skulle udstedes i 2 eksemplarer, hvoraf det ene udleveredes til fæsteren, mens det andet forblev hos godsejeren og blev indført i fæsteprotokollen, hvori alle fæstebreve med tilhørende reverser skulle indføres.
Der skelnes mellem 2 fæsteformer, nemlig arvefæste og livsfæste. Arvefæste gav brugsret ikke blot til fæster og enke, men også til arvinger og er således nær ved at være ejendomsret. Livsfæste – det var det mest almindelige – gav brugsret i fæsters og eventuelt enkens livstid.
Halmsimer Reb flettet af halm
Hartkorn Hartkorn = (hårdt korn rug og byg). Jordværdienhed. Da hartkorn er en jordværdienhed og ikke en arealenhed findes der ikke et fast omregningsforhold mellem tønder hartkorn og Arealmål. Ved 1683- matriklens udarbejdelse foretoges dels en opmåling af jorderne, dels en taksering. Agerjorden opmåltes i tønder land á 14.000 kvadratalen. Heraf gik der alt efter jordens kvalitet fra 2 til 20 tønder land på en tønde hartkorn. En tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper af 4 fjerdingkar af 3 album. 
Hoveri Foruden landgilden, der svaredes dels i naturalier og dels i penge, skulle fæsteren ofte gøre “ægt og arbejde” – hoveri.
Foruden avlingshoveriet, hvorved hovedgårdsmarkerne blev drevet, kan man tale om bygningshoveri, altså håndlanger arbejde og kørsel med materialer ved slotte og herregårdes opførelse, samt små hoveri såsom husligt arbejde
Kopskat Skat pr. person (Kopf = Hoved).
Landgilde Fæsteren skulle til gengæld yde dels en sum penge én gang for alle – indfæstning – og dels en årlig afgift – landgilde. Forinden fæstegården blev overtaget, blev der afholdt en synsforretning af 2 mænd, en valgt af hver part, til konstatering af bygningernes og besætningens værdi etc. Fæsteren blev så holdt ansvarlig for eventuelle forringelser.
Saddehus:  Hus bygget af græs eller lyngtørv.
Skæggemand Var en tykbuget, brunglaseret stentøjsdunk,
Spanddage:  Hoveriydelse bestående i arbejde med et spand (2) heste og vogn, harve eller tromle.
Sportler Ældre betegnelse for diæter eller gebyrer til offentligt ansatte personer for en ydelse, ofte i lokalforvaltningen, fx for sognefogedens medvirken ved tvangsauktioner og udpantninger. Sportler var at betragte som et supplement til embedsmandens løn, der til gengæld var ret beskeden. Da sportlernes omfang varierede fra sted til sted, kunne der være en betydelig forskel på embedsmændenes samlede indkomster.
Toft:  Et lille jordstykke der støder op til en gårds længer.
Torp:  En klynge af gårde
Tægtefæ.  Kreaturer, der græssede uden for ejerens lod.
u Pund
Underhold:  Et frit ophold med kost og logi sammen med aftægt.
Ungnød Ungkvæg
Ungnød:  Ungkvæg.
Ægt Bønderne måtte under krigen køre ægtkørsel, dvs at hver gård måtte stille med en kusk og et spand heste forspændt en arbejdsvogn.