Festskrift for Aarre Kro 1863 – 1929

Nærværende Festskrift gør ikke Krav paa at være en udtømmende historisk Beskrivelse af Aarre Kro, dertil har Tiden, der var leveret til dets Udarbejdelse været for kort, saa de Kilder, der skulde have været søgt i, er ikke bleven benyttede. Dette gælder dog kun det Afsnit, der omhandler tiden fra Kroens Tilblivelse og indtil 1893, thi Dokumenterne fra den Tid synes at være tilintetgjorte, saa hvis der skulde have været indhentet fuld paalidelige Oplysninger, der nøjagtig fastslaar Tidspunktet for de forskellige Begivenheder, saa kan disse sikkert kun indhentes i Landsarkivet, og dertil var der ikke levnet Tid. Det paagældende Afsnit er derfor skrevet paa Grundlag af, hvad de Ældste i Sognet kan huske og gengive, og heraf er kun medtaget det, der er samstemmende.For Tiden efter 1893 var Opgaven lettere, fordi Skøder, Lejekontrakter, Protokoller o. L er opbevarede, og disse Ting tilsammen danner et paalideligt Grundlag for det sidste og vigtigste Afsnit i Skriftet.

Arre Kro hører ikke iblandt dem, der har kunnet skilte med at være ”kongelig privilegeret” dertil er den for ny af Dato. Dens Betydning For de vejfarende har været minimal, bl.a. al den Grund, at de betydeligste Færdselsaarer er gaar uden om Aarre. Den egentlige Grund til, at den overhovedet er bleven Kro, skal være den, at Køb­manden drev en ret betydelig Smugkro, og det var jo altid rarere, at denne Form for Forretning var lovlig, Med Sogneraadets Anbefaling opnaaedes der da ogsaa lovlig Tilla­delse til at drive Krohold i Aare. Befolkningen var den Gang — som nu — og vil ogsaa blive det i Fremtiden: „Børn af Tiden”, — og Tidens Krav den Gang var Spiritusen i Form af Brændevin. Den indtog en stor Plads baade til Sorg og til Fest, og det vilde være en uaftvættelig Skamplet den Gang at holde Festgilde uden Spiritus, og det var „en sølle Kaael” der sagde Nej til en Dram. Det var derfor slet ikke saa mærkeligt, at naar Mæn­dene en af de graa Hverdage traf sammen hos Købmanden, at de godt vilde hilse paa hinanden ved en Snaps, eller hvad der maaske nok var bedre, en Puns. Brændevinsdrikkeriet var baade i det attende og nittende Aarhundrede en Svøbe for Landet. H. F. Feilberg, der var Præst i Darum fra 1878—92, skriver i sin Bog ”Dansk Bondeliv, der er bygget netop paa hans indgaaende Kendskab til den vestjydske Befolkning bl.a. saaledes: „Folk presses ved Gilderne, som det var en Salighedssag at kunne drikke saa mange Kaffepunse som muligt: man narer Folk fulde, „give dem fulde” for at have Morskab af dem. Der er sviret og drukket paa Herregaarde, hos Bønder, i Kroer, i de elendige Rønner, man i gamle Dage kaldte Fattighuse, der er sviret ved Bryllupper og Begravelser. Jeg har engang set et druk­kent Ligfølge tabe den dødes Kiste i Graven, og jeg skøn­ner ikke rettere, end at Brændevinsdrikken er Folkets Synd og Sorg herude”.

Den første Form for Købmandshandel i Aarre fandtes først i attenhundrede og tredserne i Hans Jepsens Gaard, der da ejedes af en Mand ved Navn Nicolaj Poulsen. En Bro­der til ham, Niels Poulsen, købte en Syd for Gaarden lig­gende Toft, hvor han 1883 lod opføre Bygningerne til en Kro og Købmandsforretning. Der er delte Meninger om hvorvidt den er bygget i 1883 eller 84, men saa meget er fastslaaet, at da Østrigerne en Søndag i 1864 aflagde et Be­søg i Aarre, blev Præstens Karl bange for, at Fjenden skulde tage hans Heste, og han skjulte da disse og Vognen i Kroen, og for ikke at vække Mistanke maatte Præsten spadsere til Faaborg. Han naaede forøvrigt ikke at komme til Ende paa sin Prædiken; thi Sognefogden var i Kirken, og da Fjenden vilde tale med ham, maatte der sendes Bud efter ham. Snart gik det fra Mand til Mand, hvad Aarsagen var, og efterhaanden tømtes Kirken,

Niels Poulsen var en dygtig og driftig Forretningsmand. Han havde et stort Opland, idet den nærmeste Forretning laa i Vong, og ellers var man henvist til Varde. Han købte Bøndernes Smør, deres Svin (i slagtet Tilstand) og deres Æg. Han havde Vogn kørende baade paa Flensborg og Kol­ding, Der var imidlertid et uheldigt Forhold, der gjorde, at hans Forretning trods alt gik tilbage, og efter nogle Aars Forløb gik Kroen over til Gaardejer Laust Helle, Aarre, der havde Penge staaende i den. Han bortforpagtede Købmands­forretningen til Brødrene Jens og Ole Palludan i Varde, der havde den i en længere Aarrække, antagelig i 10 Aar. For­retningen blev i den Tid ledet af en Bestyrer, bl.a. har Købmand Bennedsen, Lunde, været Bestyrer. Efter et Aars Tid byttede Laust Helle Kroen med en Gaard i Vejrup. Den nye Ejer hed Hansen. Han døde faa Aar efter han kom tilAarre,men hans enke,kendt under navnet Madam Hansen, fortsatte i en Aarrække Som Vært­inde i Kroen.

En Gang i Firserne er Kroen med Købmandsforretning bleven solgt til Chr. Degn, der virkede som Kromand og Købmand indtil 1893.

Da skete der noget, der fik gennemgribende Betydning for Kroen og dens Fremtid.

Firserne var jo en Brydningstid økonomisk, folkelig som politisk. I 1882 var Foredragsforeningen i Aarre bleven stif­tet og skal have været den første her i Sydvestjylland. 1888 stiftedes Afholdsforeningen og efterhaanden fik den en Del Tilslutning. Det er naturligt, at Kroen var en Anstødssten for Afholdsbevægelsen, og flere af de, der stod udenfor Af­holdsbevægelsen saa med alt anden end Velvilje paa den Aand og Tone, der raadede i Kroen. Da var der tre Mænd, der fandt paa den raske Ide at „tage Tyren ved Hornene” paa en Gang, Planen gik ud paa at købe Kroen. Ideens Fædre var Lars Mose, Jørgen Mortensen og Peder Hansen.

Lars Mose var en handlekraftig og initiativrig Mand med store agitatoriske Evner, og den Sag, han viede sine Kræfter, havde de bedste Udsigter til at blive fremmet. Saaledes gik det ogsaa med Planen om at købe Kroen, og 1893 købte et Interessentselskab, bestående af 22 Mand — senere udvidet til 56 — Aarre Kro med Købmandshandel og Jord. Købe­summen var 9,600 Kr. I den udstedte Købekontrakt er der gjort udførligt Rede for, hvad der medfølger i Handelen, nemlig: „den indbjergede Avl, den paa Marken staaende Afgrøde, det til Ejendommen hørende Kroholdsinventarium,” der bestod af 3 Bænk: og 2 Borde i Skænkestuen, 1 Bord i Køkkenet, 1 Sengested i Gæstekammeret. 1 do, paa Lofts­kammeret, den paa Ejendommen værende Ko, 1 Trillebør samt Sættekrybberne i Stalden.

Overtagelsen fandt Sted den 1. Oktober 1893. Interessentselskaber konstituerede sig med en Bestyrelse paa 7 Mand. nemlig Lars Mose, Aarre (Formand), Peder Jen­sen, Gunderup, Chr. Lauridsen Christensen, Tranbjerg, Carl Berthelsen, Jyllerup, Peder Hansen, Aarre, Hans Mortensen, Jyllerup. og Hans Pedersen, Gunderup.

Bestyrelsen udlejede fra 1. November samme Aar Køb­mandshandelen til Købmand Theodor Schmidt, Varde. Leje-maalet var uopsigeligt fra Lejerens Side i 1 Aar og fra Be­styrelsens Side i 5 Aar,   Lejen var 400 Kr. aarligt.

Th. Schmidt maa imidlertid hurtig være bleven ked af Forretningen i Aarre, for allerede den 14, Oktober 1894 over­drog han Lejen til Detaillist Chr. Jensen, Aastrup.

Beværtningen udlejes ogsaa med det samme til Afholds­foreningens Formand, Vinterlærer Jørgen Mortensen. Dette, maa da ogsaa have været den bedste Garanti, at Værten ikke skænkede i Smug af „de smaa sorte”, men Stillingen som Kromand maa alligevel ikke rigtig have tiltalt ham, for fra den 1. April 1895 gik ogsaa Beværtningen over til Køb­mand Jensen.   Leje tilsammen 700 Kr.

I de første Aar gav Kroen Underskud for Selskabet og i 1895 maatte Medlemmerne betale 197 Kr. til Dækning af Underskuddet. Den indbetalte Sum skulde igen tilbagebeta­les, naar Kroen en Gang blev solgt eller kom til at give Overskud, I 1894 lod interessentselskabet Rejsestalden ombygge, Omkostningerne beløb sig til 2690 Kr,

I 1898 var Lejemaalet med Købmand Jensen udløbet, og da han fandt, at Lejeafgiften var for høj, kunde der ikke opnaas Enighed, Fra Jensens Side var det dog vistnok ikke alvorligt ment, men kun et Forsøg paa at trykke Lejen ned. Det kom ham derfor lidt ubelejligt, da Beboerne oprettede en Vareindkøbsforening og lejede Butikken med Lagerplad­sen af Interessentselskabet Vareindkøbsforeningen traadte i Virksomhed d. 1. Maj 1898. Den første Bestyrelse bestod af Peder Hansen, Aarre (Formand), Kristen Sørensen, Tran­bjerg, H. H. Friis, Aarre, Hans Pedersen, Gunderup, og Johannes Pedersen, Aarre, Der ansattes to Uddelere: Poul Jep­sen Poulsen, Aarre Sdr. Mark, og Laurids Hansen, Gjesing, Vareindkøbsforeningen overtog ogsaa Beværtningen, der be­styredes af Uddelerne,

De; første Aar er der i Overskud blevet udbetaft 4 pct, af Kontrabøgernes Paalydende. Man har i Førstningen været vant til at tage Smaatingene i Betragtning, Forhandlingsprotokollen er saaledes ved et Bestyrelsesmøde tilført følgende: »Den 14, November blev 100 Pd, Majsgryn nedsat med 2 Øre pr. Pd. for at rømme Partiet, hvilket bevirkede et Minus paa 2 Kr. i Regnskabet, Ligeledes blev paa Grund af de store Sving i Priserne paa Blommerne et Minus paa 80 Øre eller ialt 2 Kr. 80 Øre.

Ved en Generalforsamling d. 15. Marts 1901 blev det vedtaget at henlægge 200 Kr, aarligt af det eventuelle Over­skud til et Reservefond paa 1000 Kr, Ved Opløsningen af Foreningen deles Reservefonden eller i Tilfælde deraf Underskudet paa Medlemmer, der til den Tid staar i Forenin­gen. Fordelingen sker paa Kontrabøgernes Paalydende for de sidste 5 Aar.

Ved et Møde i Julen 1901 blev det vedtaget, at Vareind­købsforeningen overtog Aarre Kro fra 1. Januar 1902 med de samme Forpligtelser og til den Pris, som den ved Regnskabsaaret staar Interessentselskabet i. I Følge Status blev Prisen 10,183 Kr.

Den efterfølgende Sommer blev den nordre Længe, hvori der var Butik og Lager, ombygget, i den vestre Ende af den nye Bygning indrettedes Butik med Bagbutik. Den østre Del indrettedes til Forsamlingssal, og Loftet over hele Bygningen brugtes til Lager.

Jørgen Mortensen og Mathias Bendiksen udførte i Fore­ning Murer- og Tømrerarbejdet for 350 Kr.

Af Overskudet i 1903 udbetaltes de 197 Kr., som de gamle Medlemmer af Interessentselskabet i 1895 havde ind­betalt til Dækning af Underskudet.

Ved Generalforsamlingen i, Marts 1905 har Forsamlings­salens Anliggender ret været under Debat. Rengøringen ud­lejedes saaledes : Fejning pr. Gang 25 Øre, Vinduernes Vaskning 50 Øre, Vaskning af Gulvet 1 Kr. 80 Øre. Endvidere er det vedtaget, at Salen overlades Ungdommen til Dans 4 Gange aarligt uden Afgift, men kun paa den bestemte Be­tingelse, at Dansen hører op Kl. 2, Ak ja! — det var den Gang.