Københavneren som blev skolelærer i Årre

 

I 1901 blev Niels Christian Thomsen førstelærer ved Årre skole. Han havde tidligere været ansat i Agerbæk og Gjesing. I Årre fik han ved siden af lærergerningen en jordlod at passe. Skønt indfødt  københavner klarede han

Thomsen                                                               Lærer Thomsen
udmærket opgaven som landmand, og han opnåede endda flere gange at få præmie for landbruget. Han deltog aktivt i sognets liv. Der var jo grøde i andelsbevægelsen, og lærer Thomsen var også med til at præge den. Han var bl.a.  for­mand for vareindkøbsforeningen 1905-09.

I den beskedne skole med stråtag var undervisningen delt således, at lærer Thomsen havde de store børn, vinterlærer Mortensen den mellemste klasse, medens en pogelærerinde havde de små.

Om sommeren gik den store klasse kun i skole en dag, torsdag, og denne dag mødte de store fra Jyllerup også op i Årre. 2. klasse gik i skole fredag og lørdag, medens de små mødte hver dag.

Om vinteren var skoledagen til gengæld lang, fra 9 til 16, med 1 times middagspause. Fagene var dansk, regning, religion, historie og geografi. Lærer Mortensen havde desuden gymnastik med de større børn i salen, der fandtes ved brugsen. Og pigerne havde end­videre »sy skole«.                                 

B122Eleverne fotograferet sammen med lærer Thomsen foran den gamle skole.

Dagene i skolen forløb for det meste fredeligt og roligt: Der blev læst, fortalt og overhørt, og når den nye avis kom, hentede lærer Thomsen den og kunne så sidde i ro og mag og læse, medens bør­nene regnede. De skulle dog ikke mangle hjælp, hvis det kneb med stykkerne! Det kunne også ske, at Thomsen blev så optaget af et stykke i avisen, at han læste det højt, og bagefter skulle børnene skrive stil om emnet. (Det hedder i dag samtidsorientering!).

Også dengang kunne de store drenge finde på at sætte lidt kulør på skoledagen ved at lave skarnsstreger. De kunne f.eks. fornøje sig med at kaste alskens skrammel ned i lærerinden Mette Wolfs kæl­der, som var under forstuens gulv, i skoletiden opfyldt af børnenes fodtøj i et sammensurium. Det siges dog, at man ikke skulle prøve at lave numre, når Lærer Jørgen Mortensen var i nærheden. Han havde et øje på hver finger!

Men i erindringens lys står skolen for dem, der oplevede den, i dag som en god skole, trods de beskedne ydre forhold. Børnene sad ikke som i ældre tid efter dygtighed, men efter alder. Den strenge lektieskole var afløst af en mere børnevenlig. En helt særlig festdag var eksamensdagen. Dagen før denne havde børnene travlt med at pynte skolestuens hvidkalkede vægge med gran og blomster. Hæfter og håndarbejder blev udstillet, og på selve dagen indfandt skole­kommissionen sig for at høre på børnenes kunne i de forskellige fag. Der var på det tidspunkt ikke forældre med på eksamensdagen.

Man får det billede af Årre skole i denne periode, at der har været en god samklang mellem skolen og landsbyens befolkning. Bonde­standen var stærkt på vej fremad, og lærerne, som selv var dybt interesserede i landbrugs forhold, forstod bøndernes tankegang og behov. Der var dækning for betegnelsen folkeskole, som var indført med en lov i 1899, som betød et stort skridt fremad for landsbysko­len. Det var I. C. Christensens værk. Det var også ham, der stod bag skoleloven af 1903, som indførte mellemskolen. Den fik dog størst betydning for købstædernes børn. I Årre var det langt op i århun­dredet et særsyn, at jævne folks børn søgte mellemskolen og gik videre til gymnasiet.

Ved førstelærer N. C. Thomsens afgang fra embedet i 1936 be­stemte skolekommissionen, at der ikke længere skulle høre jordlod med til lærerembedet. Skolekommissionen var ligeledes enig om, at den tidligere andenlærer, Knud Mejer Jacobsen, skulle overtage stillingen som førstelærer og kirkesanger i Årre.

                                                                                                           Uddrag af bogen Årre Sogn