Et uddrag fra bogen: Årre sogn
I slutningen af forrige århundrede gjorde sognerådet store anstrengelser for at forbedre forbindelserne med omverdenen. Dets henvendelse til vej myndighederne om at få ordentlige veje til et fattigt hedesogn er omtalt. Men der var også et stort ønske om at få forbedret postomdelingen i sognet.
Hidtil var posten bragt til Årre af en postkører, der kørte ruten Varde-Fåborg. Posten blev lagt af et sted (en overgang i kroen), og der måtte adressaterne selv hente den.
I 1889 og igen i 1890 sender sognerådene i Fåborg, Årre og Grimstrup på samtlige beboeres vegne et andragende til postvæsenets overstyrelse om »at erholde direkte ombæring af postsagerne til adressaterne på Varde-Fåborg ruten«.
I 1891 henleder Fåborg og Årre sogneråd igen de postale autoriteter på den betydningsfulde sag. Brevet fra november 1891 fortsætter:
»Forholdene her ere for tiden saadanne, at postsager kunne blive liggende i flere maaneder på de bestemte steder, hvor posten afleverer dem, noget der selvfølgelig ofte maa bringe adressaterne i stor forlegenhed. De færreste har raad til daglig at hente posten paa afleveringsstederne, og de der ligefrem ere nødt til at staa i daglig forbindelse med posten for deres offentlige korrespondances skyld ere daarlig tjente med at lade deres postsager gaa til afleveringsstederne, da de aldrig kan være sikre paa at posten kommer adressaterne i hænde i rette tid.
Den kjendsgerning at der nu i de allerfleste egne af vort fædreland finder almindelig brevombæring sted, giver os haab om at man i betragtning af de herværende forhold, og naar henses til at det ikke er nogen ringe antal postsager, der daglig befordres til og fra os ogsaa vil gøre os delagtige i dette gode og tillader os at formene at særlig en egn som denne hvor kommunikationsforholdene ere saa uheldige som vel muligt (lang afstand fra kjøbstad, tillige slette veje) mener vi at have krav paa i postal henseende – at blive ligestillet i det mindste – med de fleste af landets egne«. 1)
Henvendelsen af november 1891 bar frugt, for allerede den 26. januar 1892 modtager sognerådet et brev fra Varde postkontor, hvori det meddeles, at Generaldirektoratet for postvæsenet ønsker indsendt en fuldstændig plan angående en sådan omdeling, samt postkontorets overslag over udgiften derved.
1) Årre sogneråds kopibog.
Peder Pedersen (Høe) post 1892-1902.
Sognerådets henvendelse til postvæsenet gav resultat.
Posten blev nu omdelt hver dag
(honoraret var 1 krone).
Posten blev afleveret ved kroen af postkører Lorensen. Den blev omdelt af to bude. Her Chr. P. Pedersen, som kørte fra 1892-1921. I 1919 blev det påbudt, at posten skulle cykle. Chr. Pedersen blev afløst af Henrik Christensen.
Sognerådet anmodes derfor om at udarbejde en detaljeret plan med hensyn til igangsættelsen af direkte postomdeling. Den kørende post Varde-Fåborg bør bibeholdes og fra denne undervejs samt fra Fåborg udgå de forskellige landpostbudgange. »Ruterne ønskes ikke gerne større end at budgangen kan udføres i 8 timer hellere i al fald blive mindre, hvorved kan opnåes, at de af budene samlede postsager kunne videre befordres samme dag til Varde.
Budgangen skulle helst omfatte samtlige byer, udflyttere og enkelt liggende gårde og huse. Undtagen fra den direkte omdeling kommer sådanne steder, som ligger meget langt fra vejen, hvilke steder bedes navngivne, men da desligen undtagelser give anledning til fortsat klager, er det vigtigt at medtage, hvad der er muligt.
Planen bedes hertil sendt såsnart den haves færdig, og anmodes endvidere om ved hver rute at ville anføre, hvor mange timer’ der menes at ville medgå til udførelsen af budgangen«.2)
Det tog herefter ikke lang tid at få iværksat postgangen. Allerede samme efterår begyndte to postbude at omdele posten i Årre sogn. Hermed havde »det fattige hedesogn« taget endnu et stort skridt ud af isolationen og ind i en tættere forbindelse med omverdenen.
2) Årre sogneråds kopibog.